31/08 Santiago
En rigtig dejlig dag. Fik morgenmad og gik til pilgrimsmesse kl. 12.
Havde tidligere på dagen benyttet den hellige dør, der kun er åben de år hvor Sankt Jacobs dødsdag falder på en søndag. Det bliver betragtet som et helligt år.
I 2020 meddelte paven, at på grund af COVID-19-pandemien blev det hellige år 2021 udvidet til at omfatte 2022.
Jeg gik også gennem døren i det hellige år 2010 og det der sker er, at man bliver tilgivet alle sine synder.
Og ja, man skal i disse år være iført bundbind inde i katedralen.
Der er heller ikke mulighed for at komme op bag alteret og kysse Jacob i nakken. Hvilket jeg har set mange gøre. Jeg plejer godt nok at nøjes med at give ham et venligt klap på skulderen. Men det er der så spærret for pga. smitterisikoen.
Desværre blev røgelseskarret ikke aktiveret. Men det var dejligt at deltage i messen alligevel.
Gik til madmarkedet som jeg så for nogle år siden, men ikke fik besøgt. Fik den skønneste frokost. Padron og Croquetas, med en dejlig vin til.
Fik lagt et opslag op på FB og så at Kirsten åbenbart også er på caminoen. Det kunne da være hyggeligt hvis vi rendte på hinanden.
Får købt skinke, ost og rødvin til en stille aften i pensionen. Ser Fritzi der sidder og spiser frokost lige skråt over for min pension. Hun bliver glad for at se mig og byder på et glas vin. Vi aftaler at mødes næste formiddag og gå en tur i den nærliggende park. Hun har travlt med at være turist og købe gaver med hjem.
1/09 Santiago
Spiste morgenmad på værelset og så skal jeg ud og sige farvel til Santiago. Fik en dejlig nyhed fra min søn Thomas og det blev fejret med en ekstra morgenmad på en fantastisk flot bar som lå lige overfor min pension.
Fik handlet ind til i morgen og gik i parken som Fritzi og jeg havde aftalt at se sammen her i formiddag.
Men hun er hele tiden forsinket.
Spiser min livret til frokost med en dejlig øl til og så står den på middagslur.
El Botafumeiro – en kopi af det kæmpe røgelseskar i katedralen
Da jeg kom tilbage til pensionen, spurgte jeg hvor jeg skal gøre af nøglen i morgen? Og jeg fortalte at jeg skal til Finasterra. Men bus? Nej til fods. Så skulle du ta´og hvile dig lidt i eftermiddag. Og da jeg stadig ikke har hørt fra Fritzi går jeg ud og handler lidt til aftensmad, så jeg kan gå tidligt i seng. Da jeg går forbi en fortovscafe hvor der sidder 2 kønne unge piger, taber den ene sin telefon og udbryder ”der skete ikke noget” jeg vender mig om og siger ”der var du vist heldig”. Vi fik en rigtig hyggelig snak. Dejligt.
Klokken 19.30 ligger jeg på værelset og føler mig snart klar til at sove, da Fritzi skriver om vi skal mødes til en kop kaffe. Men nej tak. Hun har haft hele dagen. Nu er det for sent.
2/09 Santiago – Negreira 26km
Dejlig dag i dag. Gik fra Santiago 7.30 og fandt nemt ud af byen.
Gik gennem meget skøn natur. Primært skov. Blev overhalet af en masse, som jeg så senere overhalede når de sad og drak øl.
Når der står sådan et kors ind til en mark, er det ofte et tegn på at der tilbage i tiden lå en kirkegård for pilgrimme.
Kom som nummer 2 til en dejlig pension i Negeira, Albergue Alecrin. Alberget har en dejlig baggård til vasketøjet og et udmærket køkken, så jeg går ud og handler forplejning.
Sidder efterfølgende i gården og drikker øl og snakker med et par fra Ungarn som taler perfekt engelsk. Dem skulle jeg møde ofte de næste dage. Forholdene i pensionen er helt fine. Sovesalen og badeforholdene er meget ordentlige og der er rent alle steder.
Jeg laver aftensmad i køkkenet.
Der er middelalderfestival i byen, men det interesserer mig ikke rigtigt. Der er vist flere af de andre der finder det spændende. I alberget er der 4 portugisere der fylder ret meget. De drikker meget, kommer hjem midt om natten hvor vi andre sover og de skal først nu til at rede seng, mens de snakker og griner og overhovedet ikke tar hensyn. Det samme gentager sig tidligt om morgenen, da de går før vi andre.
3/09 Negreira- Maronas 24 km
Endnu en dejlig dag. Tænker et øjeblik på, da jeg går forbi en hæveautomat, at jeg nok bør hæve penge inden jeg forlader Negreira, men gør det ikke (DUMT).
Ruten i dag er lige som jeg husker caminoen når den er bedst. Jeg er dog kun en smule irriteret over alle de unge kvinder der går i deres fikse tøj og smarte sneakers kun bærende på en lille skuldertaske, hvis de overhovedet har det med. Men måske er de ikke pilgrimme og de skal jo have lov at være her. Så jeg prøver bare at smile til dem og ønsker dem en god tur.
Stopper i Maronas ved Casa Pepe. Der sidder en masse pilgrimme og spiser frokost, så jeg tænker det her er lige stedet, hvor man kan komme i kontakt med ligesindede. Men jeg er lidt for hurtigt og booker en seng og det viser sig at alle andre går videre. Sovesalen på 1. sal virker mørk og indelukket, men der er egentlig rent nok. Men det er lidt kedeligt at være her alene.
Går ned i restauranten i stueetagen og spiser en menu. Jeg er klar over at jeg er ved at løbe tør fra euro og jeg er nødsaget til at finde en bankomat så jeg kan hæve nogle penge. Finder en på google, men det vil betyde en betragtelig omvej i morgen. Men hvad f….. jeg skal jo ikke andet i morgen, så det går nok.
Pludselig vrimler det ind med andre pilgrimme. En del spaniere, 1 irlænder og 3 svenskere. Alle kvinder.
Specielt de 3 svenskere fylder rigtig meget med deres store kufferter. Mest hende der har valgt køjen ved siden af mig. Hun har så stor en kuffert med, at hun ikke selv kan bære den op ad trappen. Og nu ligger den slået op, så jeg ikke kan komme ud af min seng. Og kuffertens ejermand fylder også rigtig meget og hun står i al sin frodige nøgenhed og siger at hun er ikke genert, for hun er en ægte nordisk kvinde. Hun er efter eget udsagn en meget travl og betydningsfuld person. Og da jeg siger at jeg heldigvis er gået på pension, siger hun at det er hun da også for 10 år siden, men hun har så mange kontrakter????
Og når man er så betydningsfuld, behøver man selvfølgelig ikke at tage hensyn til andre.
Hun fortæller også at de har gået den franske rute og hun har haft bed bugs to gange.
Jeg udbryder ”Så har du vel fået desinficeret sin bagage?”. Hun ser fuldstændig uforstående på mig. Men jeg har altså ikke lyst til at blive inficeret med bed bugs.
HJÆLP jeg vil bare væk herfra.
4/09 Maronas – Olveiroa 17 km
Stod op til en sovesal mere eller mindre i kaos. Det regnede voldsomt og alle ville tage taxa videre. Jeg var nødsaget til at gå en omvej på 6-8km til A Picota, fordi det var det eneste sted der var en bank. Og kors hvor blev jeg våd. For det blæste så meget at mit regnslag ikke hjalp noget. Det fløj rundt om hovedet på mig.
Da jeg kom til A Picota fandt jeg hurtigt banken, men døren ind til bankautomaten var tilsyneladende låst.
Jeg bliver lidt desperat og husker på at det ofte er godt ikke at gå i panik, men lige tage den med ro.
Jeg går ind i en nærliggende bar og får en skøn kop kaffe. Tænker at jeg lige vil se på banken en gang til, inden jeg beder om hjælp. Der må have været et skilt der fortæller hvorfor der ikke var adgang til bankomaten.
Da jeg kommer til banken, er der en mand på vej ud og jeg opdager at det selvfølgelig er den forkerte dør jeg har stået og flået i. Altså hvorfor tænker jeg mig ikke om.
Jeg får hævet penge og lige pludselig kan jeg bedre leve med at være så våd. For jeg er virkelig våd fra inderst til yderst og sålerne svupper i mine støvler. Den eneste trøst er at nu har jeg penge igen og jeg har tørt tøj i rygsækken, som jeg har været så forudseende at pakke godt ind.
Men jeg må indrømme at det regner så meget, at jeg næsten ikke kan se en hånd for mig. Og så er det svært at finde vej.
Da jeg begynder at blive træt, ser jeg 6 kvinder iklædt fornuftige regnslag, paraplyer og ingen rygsæk, og jeg følger efter dem. Vejen må jo føre et eller andet sted hen. På et tidspunkt får jeg kontakt med dem og spørger om de ved hvor der er et alberge. Ja om 2 km. Jubi det klarer jeg nok.
Ankom til Casa Manola i Olveiroa (et helt nyt alberge med pension, bar og restaurant). Jeg får en seng, et varmt bad, vasket og tørret alt mit våde tøj og en dejlig middag.
Eneste problem. Mine støvler er pladdervåde og det bliver vist regn igen i morgen. Men så er det utroligt hvad toiletpapir og en gammel avis kan gøre.
Avisen ryger i støvlerne og sålerne vrides og pakkes hver især ind i toiletpapir som jeg skifter mange gange i løbet af aftenen. De var faktisk næsten tørre næste morgen. Men jeg er nødsaget til at få købt et ordentlig regnslag i Cee i morgen.
Snakkede en del med Susy fra Irland og et irsk ægtepar som boede i pensionen. Og gjorde dem den tjeneste at præsentere dem for hinanden.
5/09 Olveiroa-Cee 25 km
Dejligt vejr og skøn tur i dag. Det viste sig at skråt over for Casa Manola lå det alberge som Kirsten og jeg boede på, for nogle år siden. Det var her vi fik den skønneste spanske hvidvin.
Fik kaffe det sædvanlige sted og boede på det sædvanlige alberge i Cee
Værtsparret har i mellemtiden fået en datter og 2 hunde. Måske derfor de ikke længere har overskud til at lave mad til pilgrimmene. Jeg kan huske vi takkede nej til måltiderne sidste gang jeg var her sammen med Kirsten. Og så var der, på grund af fiesta i byen, ikke muligt at købe noget og det var svært at finde et sted hvor de kunne servere noget for os. Det er ikke noget problem at få et måltid mad i byen denne gang og da jeg kommer tilbage til alberget ser jeg til min stor overraskelse at de svenske kuffertdamer er kommet. Nu var her ellers lige så hyggeligt. Snakkede en del med et hollands par og en amerikaner som var helt smadret. Han havde planlagt at stoppe ved alberget i Hospital, men det var åbenbart så forfærdeligt, så han var nødt til at gå videre. Han havde gået over 50 km. (Det har jeg også prøvet i 2010). Men da jeg sagde til ham at det var nok ikke værre end at et bad og en øl kunne kurere det det, var han dog i stand til at smile.
Sov skønt efter at værten havde været rundt og tjekke at alle havde det godt og sige godnat. Det er et rigtig dejligt sted det her.
06/09 Cee-Finasterra 20 km
Drak morgenkaffe på torvet og så gik det derudad. Dejligt at kunne genkende ruten og jeg slap for regn. Heldigvis, for det var ikke lykkedes mig at finde et regnslag i Cee.
Jeg har besluttet mig for at droppe den sidste etape, Fyrtårnsruten. Jeg er usikker på hvor meget der er åbent på ruten og der er meldt regn hele næste uge. Så jeg har besluttet mig for 3 overnatninger i Finasterra og det samme i Muxia. Og måske en enkelt overnatning på vej til Muxia. Så kommer det til at passe med at flyve hjem d. 14.
Snakkede med en tysk kvinde som ville belære mig om ruten. Og jeg måtte sige til hende at jeg havde allerede gået her 2 gange før, så det behøvede hun ikke. Hun havde så gået ruten 6 gange før, så jeg kunne ikke imponere hende.
Mødte flere kendte ansigter på den sidste del af ruten. Irere, australier og hollændere – alle par.
I Finasterra stod jeg og faldt i staver uden for en pension. Jeg havde ikke helt besluttet mig for hvor jeg ville bo. Var mest overrasket over hvor meget byen har udviklet sig, siden jeg var her sidst. Jeg kan ikke finde nogen af de steder jeg har boet før. Men pludselig er der så en dame i en døråbning der spørger om jeg er interesseret i et værelse med eget bad. Det kostede så også 120 euro for 3 nætter og morgenkaffen skal betales oveni.
Men fordelen ved sådan et sted er at jeg kan smugle en flaske rødvin og lidt lækker ost og skinke med op på værelset. Eneste ulempe er at jeg skal sidde på gulvet for her er ikke nogen stol. Men som Thomas sagde i telefonen, så falder du ikke så langt. Det er dejligt at have sit eget værelse for der er meget larm og uro i byen. Og ja, der er selvfølgelig fiesta. Hvorfor ved jeg ikke. Disse spanske festivaler forfølger mig godt nok denne gang. Men det blev endnu værre senere.
Og fik lige dyppet tæerne i Atlanterhavet