Gik fra Llianes kl. 7.45.
Listede en besked ind under døren til Horst og Roswitha. Så de viste at jeg var gået. Ville egentlig gerne have ventet på dem, men de er altid så længe om at komme i gang om morgenen og jeg har ikke tålmodighed til at vente.
Da jeg har gået i 5 minutter, begynder det at regne. Ja selvfølgelig, man har snart vænnet sig til det. Og jeg er bare så lykkelig over at være på banen igen. På en campingplads er jeg inde og drikke morgenkaffe med tostada. Værten kommer og forærer mig et glas juice. Og da jeg går ønsker alle mig en god rejse. Det er sådan noget, der er så dejligt bekræftende. Det er som om de respekterer en for det man er i gang med. Det gør vejen lidt nemmere.
Et stykke tid efter kommer jeg forbi Igesia Nuestra Senora de los Dolores med kirkegården der næsten ligger ude i vandet. En meget smuk kirke der ligger næsten ude i vandet. Her er utroligt smukt.
Efter 8 timer i regnvejr ankommer jeg til Ribadesella. Jeg er meget våd, men jeg kan ikke finde alberget. Spørger efter turistbureauet. Det plejer at være en god ting. Det ligger nede på havneområdet men er ikke åbnet endnu.
Går lidt rundt i byen for at finde caminoen som jeg har mistet. Måske den kan føre mig til alberget. Men nej, jeg er lost. Og jeg aner ikke hvor jeg skal videre. Står en halv time og venter i øsende regn, til en sur kvinde åbner turistbureauet. ”Alberget. Det er lige over broen og ud til kysten.” vrisser hun. OK, men behøver hun at sige det i den tone.
Efter kort tid kommer jeg endelig til alberget. Det er et ungdomsherberg og der bor en del unge mennesker, men jeg får en 6-sengsstue for mig selv på 2. sal. Der er en skøn udsigt ud over stranden.
Efter et dejligt varmt bad, vasker jeg tøj. Jeg må ikke benytte stedets vaskemaskine. Men jeg hænger mit tøj ud i blæsten. Solen skinner nu, så der er en chance for, at det når at tørre.
Går på en nærliggende bar og får en velfortjent Mahou. En dejlig spansk øl. Når man sidder her, har dagen alligevel ikke været så slem, men jeg er lidt mat i sokkerne. Går tilbage til alberget. Og på vejen handler jeg ind i supermarkedet. Lidt frisk brød, skinke og et par øl. Da jeg kommer tilbage, ligger mit tøj på fliserne og er absolut ikke tørt. Men det blæser en halv pelikan, så der skulle jo stadig være en chance. Jeg sætter mig ud på terrassen og spiser og drikker en af mine øl. Så kan jeg samtidig holde øje med mit vasketøj. Jeg er meget træt. To øl på en eftermiddag er lige i overkanten af hvad jeg kan klare.
Går ud i receptionen og spørger lederen om jeg må låne computeren. Jeg længes efter at sende en mail hjem. Men computeren virker ikke. Nå, eller også må jeg bare ikke låne den, ligesom vaskemaskinen. Men pludselig kommer Andreas, Marina og Katrin ind ad døren. Dejligt at se nogle kendte ansigter. Der er også kommet en anden ung tysk fyr Aljascha. Hans fødder har det ikke for godt, men han er meget sød.
Aljascha er kun 21 år, men med en masse livserfaring og han vil gerne snakke med sådan en gammel en som mig. Vi går alle ud og spiser til aften. Jeg er egentlig ikke sulten, men får en salat. Aljascha bestiller en pizza og jeg spørger om han ikke vil have noget af min salat. Nej tak. Pizzaen er rigelig. Men jeg har på fornemmelsen, at han ikke har så mange penge. Da vi er færdige med at spise og jeg kun har spist sporadisk af min salat spørger han, om jeg ikke skal have mere. Og han hugger min salat i sig. Han har godt nok en god appetit.
Jeg er meget træt nu efter 3 øl i dag. Og tilbage i herberget hænger jeg alt mit stadig våde vasketøj op i værelset og falder i søvn.