Men nu er jeg altså her i Santiago. Har fundet et rigtig dejligt alberge. Helt nyt, rent og pænt. Og det koster kun 15euro om dagen. Og det er så nyt at der næsten ingen mennesker er. Og værten tilbød i gaar at vaske mit tøj. Det var også tiltrængt. Lugtede fælt. Så det har måske været lige så meget af hensyn til hende selv.
Pludselig føles det alligevel som om at tiden bare er fløjet afsted. Og jeg kan slet ikke forstå at tiden gik så langsomt i starten.
Det har vaeret en hård tur. Ja. Men alligevel ikke så slem som jeg tidligere har givet udtryk for. Det har bare været meget anderledes end mine tidligere Caminoer. Jeg har været meget alene. Gået alle de mange km helt alene. Mange gange uden at se andre mennesker i løbet af dagen. Men som regel har jeg haft godt selskab når jeg er nået frem om aftenen. Og jeg har mødt mange søde/interessante mennesker. Ikke så mange som på tidligere ture og ikke på samme måde. De sidste 4 uger har der ikke været nogen der ved hvad jeg hedder eller hvor jeg kommer fra. Og naar jeg mindes 2008 hvor mine “4 spanske brødre” strålede, naar jeg reagerede paa at de sagde mit navn. Som i øvrigt lød meget mærkeligt, når de sagde det..
Naa, men det var 2008 og nu er det 2010.
Men jeg har ogsaa haft mange gode oplevelse i år. Og Spanierne er sådan nogle dejlige mennesker. De bekymrer sig altid om en. På den allermest positive måde.