Forlod pensionen 7,45. Fik Cafe Americano og tostada på en bar på vej til banegården, som jeg fandt uden besvær og fik købt billet til min videre færd.
Jeg skal videre med toget kl 14.51 Så jeg har 6 timer jeg skal have slået ihjel. ØV. Og det regner og jeg har ondt i ryggen.
Har købt togbillet til Canfranc. Skal godt nok videre til Somport, som er mit startpunkt på ruten. Men jeg vil være sikker på at jeg får det fulde udbytte af udsigten i et af de højest beliggende pas i Pyrenæerne. Derfor vil jeg afvente godt vejr til min start.
Det er en af de ting jeg har glædet mig allermest til. Og jeg har sikret mig at der er et alberge i Canfranc.
Sidder i tørvejr under nogle hængende haver og peptalker mig selv.
Jeg må simpelthen se at finde den positive ånd og skidt med ryggen. Den holder nok lidt endnu. Og måske skal jeg bare i træning. Tænk positivt. Belønner min beslutning med en pose af de skønneste kirsebær.
Senere ved banegården indtager jeg 2 ipren og en dåse tun i olie og så går det allerede bedre med ryggen. Nyder en cafe americano grande uden for stationen. Nærmest for at få den dårlige tunsmag væk.
I min fantasi var Zaragoza en lille, gammel by. Men det var selvfølgelig også efter at have læst ”Lægen i Zaragoza”.
Men det er faktisk en ret stor by. Også selv om jeg kun har bevæget mig rundt i bydelen Delicias, hvor der er oceaner af højhuse og rigtig mange mennesker. Men ikke helt så fortravlet som Barcelona.
Specielt tre ting gjorde dog indtryk her i Zaragoza. Og det er nok et tegn på at jeg ikke bevægede mig så meget omkring. For det har senere vist sig at være en flot og spændende by.
- Men der er tilsyneladende rigtig mange arbejdsløse. For jeg kan se det er mændene der handler og følger børnene i institution. Sådan plejer det ikke at være her i Spain.
- Og så er jeg ret imponeret over hvor meget de gør for cyklisterne her. Cykelbaner på fortovene i de store gader i midtbyen og udlånscykler. Jeg spurgte en af de lokale, hvad det kostede? Og han viste mig et legitimationskort, som gav ham ret til at bruge cyklerne. Hvordan de så betalte og om de betalte, fandt jeg ikke ud af
- Og så er de ret vilde med at spise snegle.
Togturen var rigtig flot. Det tog næsten en time bare at komme rundt om Zaragoza, men så gik det mod nord og der var den skønneste udsigt.
Der var en del stop undervejs og kort efter at jeg var skiftet til et gammelt bjergtog blev der lige trukket i nødbremse. 3 unge mænd var sprunget på toget lige da det startede. Og de havde tilsyneladende ikke billet. Der blev gjort kort proces og de blev smidt af toget og lige så stille bumlede vi op ad bjerget til Canfranc i 1233 m højde.
Canfranc Estacion har europas længste banegårdsbygning. Den blev bygget i 1928. det siges at bygningen er længere end Titanic. Det var vist en bro på den franske side af togforbindelsen der brød sammen i 1970 og franskmændene valgte ikke at genopbygge. Derfor var der ikke brug for stationen længere og den blev lukket ned. Her i 2011 er alt spærret af og alt er dødt, men jeg har siden været forbi og set at de er begyndt at renovere bygningen. Det kan være jeg om nogen år finder ud af hvad den skal bruges til.
Får en seng på ” Pepito Grillo”, et stenkast fra banegården og fra det busstoppested hvorfra jeg kan blive kørt op til bjergpasset.
Man kan godt fornemme at man er kommet op i bjergene. Den meget fugtige luft gør at her er meget koldt også på alberget.
Får at vide af et ungt par, som er kommet gående fra Frankrig at det var så tåget da de krydsede toppen, at de intet kunne se. Falder i søvn med tanken om at jeg forhåbentlig er heldigere i morgen.