04/06 Madrid – Colmenar Viejo 35km

Starter kl 6.20. Jeg elsker de spanske byer om morgenen. Fik cafe americano grande og en croissant på en cafe og så gik det afsted til metrostationen så jeg kunne komme ud af byen. Jeg kører til Fuencarrel, som ligger lidt uden for centrum. Og nu er der pludselig guider overalt.

Det er rigtig varmt i dag på vejen til Tres Cantos 23km. Der er intet alberge i byen. Kun 2 store luksushoteller. Så jeg beslutter mig for at gå videre til Colmenar Viejo, med en udtværet banan i bukselommen. Jeg er varm og svedig. Bruger faktor 50 flittigt, som jeg altid får det anbefalet på de spanske apoteker.

Der er ikke andre på ruten. Underligt. Jeg kan heller ikke finde et alberge, da jeg kommer til Colmenar Viejo. Så jeg går på rådhuset. Får mit stempel og får at vide at der er en pension lidt oppe ad gaden. Finder den også, men der er låst og på et skilt står der at jeg skal ringe. Jeg forstår ikke en bønne af hvad damen i telefonen siger. Så jeg går ind i en nærliggende forretning hvor der sidder en ung mand ved en pc. Spørger om han taler engelsk? Da han bekræfter, gir jeg ham min telefon og beder ham om at oversætte hvad værtinden siger. ”Hun er på vej og jeg skal bare vente.”

Da hun endelig kommer, må jeg betale helt urimelig meget for det værelse jeg får. Og madrassen er kun 1,5m og der er intet elektrisk lys. Men jeg får da et dejligt koldt bad og spiser ude i køkkenet.

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookie indstillinger
Accept
Privacy & Cookie policy
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Hvem er jeg

Min hjemmeside adresse er: https://jettescamino.dk.

Der er lige p.t ikke mulighed for at efterlade kommentarer på sitet.

 
Save settings
Cookie indstillinger