Efter stier af forskellig beskaffenhed, var det hårdt at gå på asfalt.
Og efter 2 dage kunne jeg mærke det i mit knæ og jeg burde have stoppet her. Men nej, jeg fortsatte, for der var jo lige et bjerg mere der skulle bestiges og der var jo lige en udsigt mere der skulle nydes, på en af de smukkeste strækninger på ”Den Franske Rute”.
Man kan virkelig mærke at man er kommet tilbage på den Franske, med alle de infoskilte. Dem finder man ikke på så mange af på andre caminoerne. Og et skønt alberge, fyldt med glade pilgrimme.