30. maj Barcelona
En dag som egentlig intet har med caminoen at gøre, men som alligevel gjorde et kolossalt indtryk på mig.
Landede i Barcelona klokken 16.10. Besøger nogle af de kendte steder for at få en overnatning, men alt er optaget. Det var ikke planen at det skulle regne, og slet ikke så voldsomt. Jeg kæmper mig frem til banegården igennem en tordenbyge og skrider på nogle glatte fliser lige foran bygningen. Lander på ryggen ovenpå rygsækken og ligger der som en anden skildpadde. Der måtte 3 personer til for at hjælpe mig op og stå igen. Slog jeg mig? Ja det ved g…, både ryggen og min i forvejen dårlige hånd.
Der er 65 personer foran mig i køen og 1 t og 30 min til billetsalget lukker. Der er ikke andet at gøre end at vente, mens jeg kan se at den ene billetluge efter den anden bliver lukket. Som en af de sidste fik jeg en billet til Irun i morgen kl. 1007. Klokken er nu 2000 og jeg har virkelig behov for at finde et sted hvor jeg han hvile min ømme ryg. Banegården havde en turist information hvor jeg fik en liste over overnatningsmuligheder. De første 6 steder jeg ringede til og som vel og mærke tog telefonen, havde alt optaget. Så jeg var nødsaget til at gå ind på nogle af de dyrere hoteller der var i området. Men alt er booket. Hvad sker der lige her???
Overvejer en nærliggende park, men kan allerede se at politiet kører rundt og jager folk væk, som har lagt sig på ledige bænke i mørket. Jeg må også indrømme at jeg ikke vil være helt tryk ved at sove i parken. Men så må natten jo gå med at vade byen rundt fra hotel til hotel. På et tidspunkt er der en flink receptionist der anbefaler at jeg finder en internetcafe og søger på nettet.
Endelig i en lille mørk gyde finder jeg en cafe med en pc og går i gang med at lede. Jeg er så udmattet og fortvivlet at jeg ikke kan finde ud af noget. Så jeg går tilbage til indgangen for at betale 30 cent som jeg skylder for brug af computeren. Der sidder en mand med kjortel og turban og han spørger hvad der er galt. Fortæller ham at jeg har brug for et sted at sove i nat. ”Må det være et hostal?” Ja alt kan bruges. Ja, men så kender han et sted. Jeg skal bare gå af den 1. vej til højre, dreje til venstre og til højre over en plads og så til højre igen. Jeg er sikker på at jeg aldrig vil finde det, men pludselig står jeg foran en lille pension hvor jeg bliver lukket ind efter at jeg har ringet på døren. Et lille pænt sted, hvor jeg får et værelse med mit eget bad. Jeg var så lykkelig, så jeg tænkte at jeg var nødsaget til at gå tilbage og sige tak til den flinke mand der havde hjulpet mig. Det var måske lidt overmodigt, hvis jeg nu aldrig havde fundet pensionen igen. Men det måtte jeg simpelthen.
Og efter et dejligt bad fik jeg en god nats søvn på verdens hårdeste madras. Men skidt med det. Jeg var så taknemmelig.
31. Barcelona – Irun
Og jeg kan endelig få et ordentlig måltid mad. Det er lige gået op for mig hvor sulten jeg er. Har ikke fået noget særligt at spise siden brunch hos mor i forgårs.
01. juni Irun – San Sebastian
Regnvejr hele dagen. Det har simpelthen stået ned i stænger. Alt er vådt og jeg er totalt udmattet.
Fik en dejlig seng i ungdomsherberget i San Sebastian og fik vasket og tørret mit tøj. Sov godt.
02. juni San Sebastian – Orio
Og igen i dag: Regn, regn og regn
Efter aftensmaden var der en guidet tur til det lille kapel ‘San Martin de Tours’. De vejfarende og pilgrimmenes helgen
03. juni Orio – Zumaia
04. juni Zumaia – Deba
05. juni Deba – Bilbao
Tillader mig at tage toget til Bilbao, selvom vejret er rigtig flot i dag.
Spiser en dejlig middag inden turen går ud til ungdomherberget hvor jeg har boet før.
06. juni Bilbao – Pobeña
Ruten er ikke så anstrengende i dag og vejret viser sig også til den positive side.
På vej ind i Pobena var gangbroen der fører ind til centrum fra stranden, spærret pga broarbejde. Det betyder at man må gå en betragtelig omvej. 3-4 km. Øv.
En kvinde der var kommet til alberget før mig sagde at godt nok var broen spærret. Men det var kun “spansk forbudt”. Ikke “tysk forbudt”. Så hun var bare gået over. Man kan mene om det hvad man vil, men det er godt nok somme tider irriterende at jeg er så lovlydig. Hun var i øvrigt tjekke, men boede i Tyskland.
Havde nogle gode samtaler med en ung amerikaner på 20 år. Han studerede teologi på andet år, ved den katolske kirke i Rom. Han fortalte mig at hans mor var ulykkelig over det. Hun syntes at han kendte alt for lidt til livet, til at tage sådan en beslutning. Han burde prøve at date, så han vidste hvad det er han giver afkald på. Jeg kunne kun give hans mor ret. Der måtte være mange andre kald i livet han kunne følge.
07. juni Pobeña – Castro Urdales
En skøn dag langs kysten i flot vejr. Noget af tiden gennem en tunnel under bjerget.
Var den første der kom til alberget. Den næste der kom var en ung Iransk kvinde, som var bosat i Tyskland. Vi sad udenfor i græsset og fik en god snak. Hun havde intet godt at sige om Iran.
Shahen dengang var ikke god. Det havde nok været noget andet, hvis han kommet til i dag. Det ville nok have været godt for Iran.
Hun boede der de første 10 år af sit liv. En barndom der var dejlig og fyldt med kærlighed. Så flyttede hendes familie til Tyskland og hendes forældre blev skilt, hvilket ikke ville være tilladt hvis de var blevet i Iran.
Hun nød absolut den frihed hun havde her i vesten og som hendes forældre til fulde respekterede.
08. juni Castro Urdales – Laredo
Dagen i dag trækker virkelig tænder. Lidt over 30 km. Når jeg tænker på, at da jeg for 6 år siden gik her var jeg syg og afkræftet. Jeg fatter næsten ikke at jeg klarede det. Så jeg tar’ mig lige sammen.
Nåede endelig til Laredo, hvor jeg som den eneste indlogerede mig i klosteret. Det var lidt specielt og meget stille.
09. juni Laredo – Güemes
Den smalle bugt forceres med båd til Santoña. Man siger at færgemændene i gamle dage ikke var helt troværdige og der skulle have været fosvundet mange pilgrime på denne strækning. Nu er den mere fredelig. Og overfarten tar’ mindre end 10 min, men sparer mange kilometre.
Men dagen i dag har en ikke uvæsentlig udfordring. Heldigvis får man efterfølgende en dejlig belønning. Udfordringen er klippen El Brusco. Den er mega ubehagelig at kæmpe sig op af.
Hvis der nogensinde bliver en anden gang, vil jeg gå udenom, lige meget hvor mange km det lægger til min rute.
Når man så endelig er kommet op til toppen, og benene er fuldstændig syret til, går det meget stejlt ned igen.
Vel nede på stranden er belønningen at gå barfoden i vandet og få skyllet fødderne
Endnu en lang dag. Målet i dag er det dejlige alberge i Güemes.
Et af de dejligste alberger i Spanien. Med skøn mad, vidunderligt personale, foredrag og din egen hytte til overnatningen. Og det eneste der koster noget er at vaske og tørre sit tøj.
10. juni Güemes – Santander
Efter dejlig morgenmad i Güemes går det videre mod storbyen Santander. En forholdsvis kort strækning med endnu en sejltur.
11. juni Santander – Santilliana del Mar
Fulgtes ud af Santander med en ung pige, Delfin. Vi besluttede at tage bussen det første stykke ud af byen gennem et ikke særligt charmerende industrikvarter. Det blev først aftalt med Delfins forældre, som hun var i telefonkontakt med hver dag.
En ting der kendetegner denne camino er at jeg har mødt utroligt mange mennesker og fået mange gode snakke. Det er noget af det jeg virkelig sætter højt.
Delfin og jeg snakkede hele vejen til Santilliana del Mar. Og det var rigtig mange kilometre.
Vi indlogerer os på campingpladsen i en klam og uhumsk hytte.
Santilliana del Mar er en spændende og smuk gammel by og der er ikke helt så mange turister som sidste gang jeg var her.
12. juni Santilliana del Mar – Comillas
Endelig er jeg i Comilas. Hvor jeg tilbragte flere dage i 2008 pga et mistet visakort.
13. juni Comillas – La Franca (Ribadedeva)
Jeg havde egentlig ønsket mig en kort tur i dag, men fortsætter alligevel til Unquera (27km). Alberget eksisterede ikke længere og hostalet og hotellet var fuldt optaget.
Det går så stejlt opad et par km til Colombres. En smuk og lidt ejendommelig sti. Den er brolagt med fliser og brosten og meget velholdt Den går fuldstændig ‘gerade aus’. Og langs hele stien dvs 2km, går det stejlt ned mod højre, så udsigten er fantastisk.
Amkommet til Colombres stiler jeg mod alberget. Et stort blåt og flot hus. Men alt er optaget.
Jeg spørger hvordan alt kan være optaget her også. Og får at vide at alt er lejet ud til surfere. Kan man det?
Der er et hotel i byen, men jeg ved ikke hvor. 2 canadier kommer til og vi går rundt i byen og spørges os for. Uden held. Vi sætter os på en meget ydmyg bar ved landevejen og får en tår at drikke. Flere, som heller ikke kan finde natlogi, kommer til.
Værtinden i baren tilbyder at vi alle kan bo ved hende. Hun har en pension. Hun kan også køre os derud – af flere gange – og hun kan lave aftensmad til os. Vi tar alle imod tilbuddet.
Vi bliver indlogeret og så venter vi. Først skal hun hente børn. Og vi venter. Så skal hun hente drikkevarer til os og vi venter. Jeg forstår ikke at hun ikke begynder på aftensmaden. Men det viser sig at vi alle skal køres tilbage til den bar hvor vi mødte hende, for at spise der.
Endelig melder hun klar til at vi kan køre og jeg er med i den første bilfuld. På halvvejen går bilen i stå og vi må gå resten af vejen. Der er lidt murren da vi kun er iført klipklapper og har svært ved at gå her. De andre fra bilen er ret utilfredse og vender om. Men værtinden tar fat i min arm og siger at vi er venner og jeg skal med hende. Det er meget svært at snakke uden om og til sidst kommer vi til baren. Jeg får en hammerdyr steak og en øl, hvorefter jeg ber om at blive kørt tilbage.
Tilbage i pensionen har alle de andre fået noget at spise. Der var åbenbart mange alternativer i nærheden.
14. juni La Franca – Llanes
Næste morgen siger jeg nej tak til morgenkaffe. Værtinden ser lidt støt ud. Men det må hun selv om.
Jeg går et par hundrede meter ud af hovedvejen og får dejlig morgenmad på en restaurant.
Vejret er rigtig smukt i dag og jeg fortsætter langs kysten. Jeg føler lidt at jeg er ved at finde min caminosjæl igen. Den har været væk siden 2011.
Indlogerer mig på det kommunale alberge i Llanes. Den tidligere banegårdsbygning.
Jeg sidder i alberget og spiser min medbragte mad og drikker en skøn Rioja. Og en kvinde træder ind. Eller rettere sagt humper ind, for hun er på krykker. Det var den tjekkiske kvinde fra Tyskland. Jeg troede hun var langt foran mig, men hun har tilsyneladende skruet for kraftigt op for blusset og fået en skade.
15. juni Lianes – Ribadesella
Hård og lang dag i dag. Havde ventet at ruten gik langs vandet, men jeg blev ledt ind i landet og krydsede jernbanen 10-12 gange. Men jeg nåede frem til mit bestemmelsessted efter 9 timer.
Deler værelse med 3 franskmænd. Jeg har også mødt 2 snerpede tyske fruer, som jeg har set før. Gad vide hvor meget de går. Deres tøj sidder altid perfekt og der er ikke et hår der sidder forkert.
16. juni Ribadesella – La Isla
Rimelig tur i dag. Kun 20 km er planen og det meste er langs kysten. Det er vigtigt for mig at komme i hus tidligt, da jeg trænger til at få vasket tøj og helst også at nå at få det tørret.
Da jeg ankommer til alberget og er ved at betale for overnatning, kommer der en anden pilgrim hen til os. Hun står og vifter med en stor seddel og så siger hun (mest til sig selv) “Den kan hun garanteret ikke give tilbage på”. Og det var sådan jeg mødte Kirsten fra Køge.
17. juni La Isla – Villavisiosa
18. juni Villavisiosa – Aviles
19. juni Aviles – Soto de Luina (Cudillero)
Det var muligvis her at Kirsten lærte mig udtrykket “Når bare vi har rødvin og den varme hane”.
20.juni Soto de Luina – Cadavedo
21. juni Cadavedo – Villa de Luarca
22. juni Villa de Luarca – Caridad
23. juni Caridad – Ribadeo
24. juni Ribadeo – Mondoñedo
25. juni Mondoñedo – Abadin
26. juni Abadin – Vilalba
Vilalva er en forholds vis stor by. Alberget lå 2km udenfor centrum. Så der var lang vej for at shoppe. Men vi var i akut nød for sikkerhedsnåle.
27. juni Vilalba – Baamonde
Ankommer til Baalmonte. Endnu et dejligt alberge i en hyggelig by med gode faciliteter. Specielt barerne blev besøgt.
28. juni Baamonde – Miraz
Det regner voldsomt i dag. Og alt er vådt.
Et rigtig dejligt engelsk alberge. Jeg får en god snak om hærvejen og om mine caminotær.
Vi kan tørre tøj, tørre støvle, grine, planlægge rute, drikke rødvin og vente på bagerbilen. Alt sammen på en gang.
29. juni Miraz – Sobrado
Vi indlogerer os i klosteret Sobrados dos Monxes. Her boede jeg sammen med de 4 spanske brødre i 2008. Der er nye sovesale, men der er stadig koldt og fugtigt. Det bliver ikke bedre af at en meget ung pilgrim i nattens løb kaster op ud over det hele. Han ramte heldigvis ikke min sovepose.
30. juni Sobrado – Salceda
Dagens højdepunkt. Besøg ved et spansk ølbryggeri. Jeg husker nu ikke øllen som særlig god.
01. juli Salceda – Santiago de Compostela
Kirsten og jeg har fået overnatning på Mondo Alberge i Santiago. Et dejligt centralt alberge med gode faciliteter.
Hun tar’ hjem efter et par dage og jeg har tid til at tænke lidt over hvordan der har været at følges med en anden dansker. Jeg må indrømme at jeg ikke har været så flink til at fotografere og skrive dagbog de sidste dage.
Men Kirsten og jeg gik rigtig godt sammen og havde altid en masse at snakke om. Kirsten fortæller om ø-hop, sine ferier og sin vinterbadeklub. Bl.a. fortæller hun at hun skal på vandreferie i Gl.Ry senere på måneden.
Og så har jeg igen en pudsig oplevelse, som egentlig ikke har noget med caminoen at gøre.
Jeg sidder i albergets have og skriver dagbog, da der kommer en kvinde hen til mig og siger, at hun har fået at vide at der sidder en dansk pilgrim i haven. Det viser sig at hun hedder Inge Lis og er fra Skanderborg.
Inge Lis og jeg går ud og spiser til aften, sammen. Jeg fortæller om min tur og at jeg har gået noget af ruten sammen med Kirsten fra Køge. Inge Lis siger “Hende kender jeg. Vi skal på vandretur i Gl.Ry d. 12. juli.”
Ja verden er lille.