4.6.2023 Barcelona – Montserrat
Er på vej fra Barcelona op til klosteret i Montserrat. Jeg havde egentlig besluttet mig for at vælge vandreruten derop. Men modet svigtede mig i dag pga varmen. Jeg har besluttet at jeg vil prøve opstigningen senere fra Esparreguera til Montserrat, når turen er slut. Hvis ellers benene er til det.
Vel ankommet med bjergbanen går jeg på pastoralkontoret for at blive registreret. Bliver modtaget af hospitalieroen – en rigtig flink spanier – som desværre ikke kan et ord engelsk. Jeg får at vide at jeg bliver alene i alberget i nat, da det er mere end en uge siden der har været nogen pilgrimme forbi. Det kommer lidt bag på mig. Men der er åbenbart sket noget med Caminoen efter Coronaen. De fleste går den franske rute og nu hvor der er åbnet op for at man kun behøver at gå fra Sarria for at få sit Compostella (bevis), vælger mange at starte der. Hvorfor skulle man dog også gå 800km, når man kan nøjes med 110. De ved så ikke hvad de går glip af.
5.6.2023 Montserrat – Igualada
Efter en dejlig rolig nat, blev jeg inviteret på morgenmad hos hospitalieroen og hans kone.
Vejret er fantastisk og ruten er meget smuk. Og jeg ved, eftersom at jeg gik her sidst i 2019, at det smukke vil forsætte hele dagen.
På et tidspunkt kommer jeg forbi en stele med en masse advarsler.
Det er selvfølgelig meget betrykkende.
Men er det virkelig nødvendigt?
Alle ved da, at de skal ringe 112 hvis der er brug for ambulance eller brandvæsen.
Og jeg kan slet ikke forestille mig at det skulle være nødvendigt for mig.
Jeg skal hilse at sige, at jeg blev klogere. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Ud over at min stolthed led et knæk.
På et tidspunkt er stien styrtet sammen foran mig. Det er egentlig lidt underligt at man lader pilgrimme gå her, for det er meget nemt at falde ned.
Jeg tager ryksækken af og forsøger at kravle ned til landevejen.
Når også et godt stykke ned, men kan så se at der er en lodret klippe et par meter ned. En der havde været modigere end mig havde måske hoppet ned, men det tør jeg simpelthen ikke. Så jeg må kæmpe mig op igen. Det vil sige at jeg skal skubbe min rygsæk op og efterfølgende kravle efter.
På vej op føler jeg mig simpelthen megadum, da jeg opdager at der var en trappe ned, som jeg er gået lige forbi oppe på stien.
Det lykkes mig at komme op og også at komme ned af trappen uden flere uheld, men nu er mine ben også helt syret til og jeg er meget udmattet.
Og snart går det opad igen. Jeg husker slet ikke den voldsomme stigning fra 2019. Men der var vi jo også 2 der kunne hjælpe hinanden. Hvis jeg husker det rigtigt var det noget med at den ene skubbede den anden op og den anden trak efterfølgende den (ene) op.
Jeg kæmper mig op, men de tidligere strabadser sidder stadig i kroppen. Varmen og udmattelsen gør mig meget utilpas og jeg må smide rygsækken og sætte mig ned. Hvis jeg så bare havde drukket noget vand, men det havde nok været for sent nu. Bliver jeg da aldrig klogere.
Jeg er simpelthen nødsaget til at lægge mig ned, inden jeg FALDER ned. Pludselig hører jeg stemmer. Nu rabler det da helt for mig. Og så er det som om jeg får et spark i ryggen og lyset går ud. Jeg vågner først da to mænd står og trækker mig op. Heldigvis var jeg ikke faldet så langt, da jeg bliver bremset af træerne.
Vi konstaterer hurtigt at jeg ikke er kommet noget særlig til, men jeg er totalt dehydreret. De bliver hos mig indtil jeg har drukket mere end 1l vand og den ene bærer min rygsæk et stykke op og forklarer mig at jeg er meget tæt på toppen. Det er bare så pinligt. Dagen har bare været fyldt med fejl fra min side. Hvis jeg ikke er i stand til at tænke mig om, bør jeg måske slet ikke være her.
Holdt en god lang pause i baren i Sant Pau, hvor jeg fik noget at spise og drikke. Og straks havde jeg det bedre. Så med vanddepoterne fyldt op fortsatte jeg min tur.
Når endelig til Igualada, hvor en flink mand følger mig til det fine nye alberge, jeg allerede har booket hjemmefra. Det gamle alberge, som faktisk var rigtig hyggeligt, men primitivt, er åbenbart lukket.
Da personalet på turistkontoret er gået hjem er jeg fuldstændig alene i det store hus. Jeg kan sådan set gå rundt over del hele, men er alligevel bange for at der skal gå en alarm, så jeg begrænser mig til de tre øverste etager hvor sovesalene, samt køkken og spisefaciliteter er.
Har igen en sovesal for mig selv og jeg skal bare huske at få nøglekortet med mig, når jeg skal på toilettet om natten. Ret irriterende. ØV.
6.6.2023 Igualada – La Panadella
Har egentlig sovet ok, men gårdsdagens hændelse sidder stadig i kroppen. Bør jeg tage hjem???
Men sidste år havde jeg jo også en ubehagelig oplevelse, hvor jeg blev svimmel pga varmen. Og den gang gik det jo over. Jeg må bare blive bedre til at drikke nok vand og holde flere pauser.
Dagen går uden problemer, med flere stop undervejs. Og jeg når til hotellet i La Panadella.
Der er ikke meget andet end hotellet i den lille by. Jeg husker at der i 2019 var en lille kiosk, men den er lukket nu. Der er så heldigvis en benzintank, hvor det er muligt at handle lidt. Eftermiddagen går med at vaske tøj og forsøge at få det tørret. Og om aftenen spiser jeg på hotellet (middagen er lige så kedelig som sidst).
7.6.2023 La Panadella – Cervera
Har spekuleret en del i nat på om jeg skal skifte rute. Det er lidt for kedeligt det her. Selv om naturen er smuk. Har bestemt hjemmefra at gå Camino Catalan II, da jeg i 2019 gik Camino Catalan I. Men jeg bliver mere og mere usikker på om jeg kan finde steder at sove. Snakkede med en spanier på hotellet, som fortæller mig at der er flere steder der er lukket.
Maden er heller ikke særlig god her og på hotellerne kan jeg jo ikke benytte køkkenet. Til gengæld skal jeg ringe til albergerne i forvejen, for at sikre at de bliver låst op. For de regner ikke med at der er nogen pilgrimme på ruten. Det er lidt mærkeligt det her. Og nu er jeg ellers ved at have det godt igen.
Der er en voldsom stigning op til Cervera centrum. Beslutter mig for at overnatte på alberget i byen. Er lige ved at opgive at blive lukket ind, da der endelig kommer en ret pudsig fyr som tar imod mig og som lukker mig ind.
Alberget er lidt underligt. Minder mest om et religiøst kollektiv i et gammelt palads. De forskellige rum har navne fra Harry Potter og der foregår en masse med grupper af larmende børn, møder og undervisning. Jeg kan høre en masse mennesker snakke, men jeg ser ikke nogen. Sovesalen er meget ydmyg, men det er for sent at skifte mening.
Jeg går ud i byen og spiser frokost og handler ind til aftensmad. Jeg har godt nok ikke adgang til et køkken. Men kold mad kan også gå an.
Da jeg kommer tilbage opdager jeg et skilt hvor der står at man ikke må indtage alkohol på værelset. Så jeg sætter mig ud på en terrasse og spiser til aften og drikker en flaske rødvin.
8.6.2023 Cervera – Vilagrassa
Står op kl. 6.45 og er klar til at gå. Men ham den underlige fyr har vist glemt at han har lovet at låse mig ud kl.7, så det tar’ sin tid. Starter på tom mave, da der ikke er er nogen åbne barer. Der er også meget anderledes end i 2019. Da var der nogle lækre barer og restauranter i byen. Nu virker det som om at alt er lukket.
Men jeg skal jo også videre og jeg kommer godt ned på landevejen, men jeg må indrømme at jeg er sulten. Fortsætter på ruten som jeg husker så godt, men har kun en overmoden banan at leve af. Fortsætter 10km mod El Talladell. Her skulle der være både forretninger og en anerkendt bar, Bar Social.
Men da jeg når der til, er alt lukket, og da jeg spørger en dame hvorfor baren er lukket, trækker hun bare på skulderen.
Fortsætter til Tarrega, som er en ret stor by og hvor der skulle være et dejligt nyt alberge. Åbnet for kun et par måneder siden. Heldigvis er jeg kvik nok til at sikre mig en kop kaffe og en croissant, selv om det er sidst på formiddagen. Tjekker hvor der er supermarkeder og restauranter, som jeg kan gå tilbage til når jeg er installeret.
Men jeg bliver slemt skuffet, for da jeg kommer til alberget i udkanten af byen, er det lukket. Går ind på en virksomhed ved siden af for at høre hvordan jeg bliver lukket ind på alberget. Der bliver ringet rundt, men uden held. Alberget har åbenbart ikke været officielt åbnet endnu. Og jeg bliver frittet ud om hvor jeg har set det nævnt. Det kan jeg selvfølgelig ikke huske. Får at vide at grunden til at det er lukket igen, er noget politisk. Hvordan kan man bare lukke igen, når der ikke er andre alberger før om 24km. Det er ligesom om at man ikke ønsker pilgrimme på denne rute.
Jeg har godt nok kun gået 15km i dag, men jeg er meget skuffet. Får at vide at der er et hotel i Vilagrassa 2 min derfra. Det er godt nok ikke på den rute jeg har planlagt. Og skal man nå derud på 2min, skal man godt nok køre stærkt.
Men så har jeg da et sted at sove i nat, hvis der ellers er en ledig seng. Og så må jeg finde en løsning på min videre tur, i aften.
Der var plads og hotellet var rigtig dejligt. Jeg fik et skønt værelse og en fantastisk middag, med den sødeste betjening man kan forestille sig. Tjeneren talte til mig på perfekt engelsk og han var knusende sød. Det kostede lidt ekstra drikkepenge.
Faldt i søvn til Huckleberry Finn på tv’et og glemte alt om planlægning.
9.6.2023 Vilagrassa – El Palau d’Anglesola
Fik dejlig morgenmad på hotellet og fik tilbud om “mad to go”. Som sædvanligt tænkte jeg mig ikke om og sagde “nej tak”. Det havde ellers været nogle lækre boccadillos at have med.
I Castellnou de Seana køber jeg en appelsin og et stykke ost. Jeg har set et busskilt på torvet, så jeg spørger købmanden om, hvornår der kommer en bus. Det ved hun ikke. Jeg skal spørge på rådhuset.
Vil ikke forstyrre på rådhuset, så jeg sætter mig til at vente. Jeg kan jo se tiderne i busskuret. Venter længe.
Da jeg bliver træt af at vente opdager jeg til min store irritation at det ikke er bustider jeg ser på i busskuret, men togtider. Og togstationen ligger langt uden for byen.
Forstsætter på ruten, selv om lysten begynder at mangle. Og jeg er efterhånden nået et godt stykke ud af Catalan I, så Catalan II er i hvert fald udelukket nu.
Kl. 13.50 hvor jeg er ankommet til El Palau d’Anglesola får jeg endelig et ordentlig måltid.
Da jeg har spist går jeg mod alberget. Jeg kan se det, men jeg kan ikke komme ind til det. Det ligger inde midt på en kæmpe byggeplads. Og den park og swimmingpool der ligger ved siden af er lukket. Jeg går en stor omvej uden om, for at komme ind på byggepladsen og snakker med nogle håndværkere. De er ved at bygge ny skole og nye sportsfaciliteter. De kender ikke noget til alberget, men kalder på formanden. Han kan ikke engelsk, men de lidt yngre håndværkere har forstået hvad jeg har sagt. Så der bliver ringet rundt. Og de fortæller mig at formanden har fået fat på hospitalieraen og hun vil komme og låse op for mig. 5 euro er det astronomiske beløb for at bo her. Der er plads til 4, men en seng er nok til mig. Formanden har skaffet mig en havestol så jeg kan sidde udenfor og nyde aftensolen. Efter et tiltrængt bad får jeg vasket tøj og hængt det op udenfor. Beslutter mig for at gå ud og handle. Evt købe en færdigret (der er en micro.) og en flaske rødvin. Det skal nok blive hyggeligt.
Men hyggen bliver kort, for inden jeg når at komme afsted dukker en anden pilgrim op. En tjekkisk fyr som taler godt engelsk. Jeg har faktisk kun en ting at udsætte på ham og det er at han lugter fælt af gammel sved. Og han lægger sig bare på sengen. Jeg spørger om han ikke skal vaske. Nej det er åbenbart ikke nødvendigt. Han skal hjem i morgen og jeg ved ikke helt hvor han har gået henne.
Det viser sig at han er præst i Prag og han går mest rundt for at besøge spanske kirker. Han er faktisk helt rar. Men da han nævner at han er imod indtagelse af alkohol – det er ikke godt for legemet – vælger jeg at gå ud og spise. For rødvin det skal jeg altså have.
Har fået anbefalet en restaurant ved en nærliggende sportshal. Bliver betjent af overtjeneren/ejeren. En meget myndig person som spørger om det er første gang jeg er i Spanien. Fortæller ham at jeg så vidt muligt er her hvert år. “Det er vel Malaga eller Mallorca” siger han lidt hovedrystende. “Jeg har været begge steder, men udover at jeg elsker Barcelona, så går jeg Caminoen hvert år”. Så var jeg lige pludselig lidt mere interessant. Og han spørger hvor jeg kommer fra. Det fortæller jeg ham og han lyser helt op. Han har været i Danmark. I København. For at besøge Noma. Jeg må indrømme at der har jeg aldrig været. Men sådan kan man få en lille sludder. Dejligt.
10.6.2023 El Palau d’Anglesola – Lleida
Sov faktisk ok. Måske var jeg helt bedøvet af lugten. Men præsten fra Prag var faktisk ualmindelig rar og han gav mig et farvelknus.
Har besluttet mig for at skifte rute. Det gør ligesom vejen lidt nemmere. Jeg vil tage toget til Zaragoza og har booket et hotel der et par nætter. Har været på kortvarige besøg i byen flere gange, men har lyst til at se mere af den som turist. Med hjælp af Rome2Rio´ appen er det nemt nok at finde rundt med den off. transport.
I Lleida går jeg på banegården og køber billet til Zaragoza. Snakker med en ung mand fra Senegal. Han har aldrig hørt om Danmark og spørger om det ligger i Europa.
Inden jeg må gå ud på perronen skal min bagage kontrolleres, på samme måde som i en lufthavn. Dog må man gerne have en flaske vand med. Men ikke en kniv. Jeg tar´ min schweizerkniv op af rygsækken og viser den til vagten. Han siger bare “Next time just pack it”. Og jeg klarer frisag. Flink mand.