16.6.2023 Undués de Lerda – Sanguesa
Sov skønt, men der er sket det helt store drama i nattens løb. Vi var 5 der havde bestilt mogenmad og det var bragt over i alberget om aftenen. Men da vi stod op var der kun 3 kopper og 2 brød. Der var også en der hørt døren gå om natten. Mystisk.
Kort vej i dag og jeg ankommer til Sanguesa kl 11.00, hvor jeg får en ekstra morgenkaffe.
Problemet er bare at der er længe til alberget åbner.
Sanguesa er absolut en spændende by med masser af gamle bygninger og utallige kirker.
Om eftermiddagen myldrer det ind med franskmænd og en enkelt italiener. Nogle kendte og flere nye. Og de snakker i munden på hinanden. Jeg er ved at være træt af al den snak jeg ikke forstår. Det er noget andet med Sara, Zaira og Julio. De forsøger altid at inddrage mig i deres snak. Fransmændene taler overhovedet ikke til mig.
Har besluttet mig for at tage bussen det første stykke i morgen, til Izco. Det er blevet så frygtelig varmt. Og jeg begynder at føle mig lidt brugt.
17.6.2023 Sanguesa – Monreal
Julio har også besluttet at tage bussen i dag. Han følger pigerne på vej og kommer tilbage til mig. Og vi låser alberget efter os. Bussen kører kl 8 og er i Izco 8,20. Julio ville blive i Izco og vente på pigerne, men jeg går videre.
Klokke var 11 da jeg ankom til Monreal. Jeg kender byen og alberget. Alberget var ikke låst, men jeg kan ikke rigtig lide at gå índ og vælge en seng uden at have fået lov. Går ud i byen og leder efter et sted at handle. Men det sted jeg har benyttet mig af tidligere, eksisterer ikke længere.
Den første der ankommer er den unge franskmand (der kun taler fransk). Han indtager alberget fuldstændig og vælger en seng. Når han kan, så kan jeg også. Og snart vrimler det med pilgrimme. Dem jeg er gladest for at se, er min tre spanske venner.
Klokken 19 samles vi alle, plus nogle spaniere jeg ikke har set før, ved den lokale – Bar El Centro – hvor jeg tidlige har spist. Mega hyggeligt.
18.6.2023 Monreal – Tiebas
Næste morgen starter jeg med at gå forkert ud af byen. ØV. Så jeg kommer op og får en skøn udsigt jeg slet ikke skulle have oplevet.
Men problemet er at mine 3 spanske venner tar´ hjem til Valencia i dag og det er vigtigt for mig at nå at sige farvel til dem i Tierbas inden kl.12, hvor de skal med bussen. De har været sådan et dejligt bekendtskab og jeg er så ked af at miste kontakten med dem. Men på den anden side må jeg også acceptere det, så jeg sætter det lange ben foran.
Jeg ankom til Tierbas lige i tide. Fik på alberget at vide at de var taget op til cafeen tæt på hvor bussen holder.
Jeg nåede det lige og vi udvekslede nogle dejlige kram. Det sidste de sagde til mig var “Der er mange caminoer tilbage i dig.” (Noget jeg har spekuleret meget over denne gang). Og de lovede mig også at det heller ikke var deres sidste Camino. Hvem ved måske mødes vi en anden gang. De her tre spaniere var absolut denne caminos højdepunkt. Og kl 11.55 er de bare væk.
De nåede lige at fortælle mig at der var fiesta i den lille by i dag og der blev uddelt drinks kl. 14.
Jeg er lidt trist og tænker at jeg bare vil ligge på min køjeseng og have ondt af mig selv. De eneste pilgrimme der er tilbage er de 4 franskmænd, som jeg ikke kan snakke med.
Men til min store overraskelse kommer den unge franskmand (som ikke kan et ord engelsk) op til alberget og henter mig. Der er mad og vin til alle kl. 14. Og det er gratis. Han får mig overtalt til at gå med.
Og vi (de 4 franskmænd og jeg) havde en hyggelig eftermiddag, blandt alle de spanierer der var mødt op. Det var helt utroligt hvad der kunne proppes ind af mennesker i restauranten, men endnu mere utroligt hvor meget mad der var. Og hver gang en flaske eller et fad var tømt, blev der båret nyt ind. Det var helt vildt.
Men det er meget anstrengende at dele værelse med de 4 franskmænd. Lige siden vores tapas-orgie har de diskuteret i munden på hinanden. Det er noget med hvordan de kommer hjem i morgen. Hvorfor fik de ikke styr på det inden de tog hjemmefra. Det er meget anstrengende at høre på. og det fortsætter flere timer. Kunne jeg så bare gå udenfor, men det regner og lyner og tordner.
19.6.2023 Tiebas – Puenta la Reina
Næste morgen går jeg uden morgenmad. Det regnede stadig og det har tordnet hele natten.
Stien er meget pløret og det går op og ned et par timer. Jeg er flere gange ved at glide med alt det smat på støvlerne. Hen på formiddagen kommer jeg endelig ned på et lille stykke asfalt. Pludselig kommer der en bil imod mig. Den gør ikke tegn til at sagtne farten eller trække udenom.
Den strejfer mig kun, men det er nok til at jeg med mine fedtede støvler falder og glider ned i en grøft. Jeg bliver meget forskrækket. Da jeg ligger der kan jeg slet ikke finde ud af hvad der sker, kun at bilisten kører videre. Det lykkes mig at komme op og jeg tror ikke at noget er brækket. Jeg har heller ikke slået hovedet.
Jeg har en kæmpe bule på min ene albue og jeg har forvredet mit knæ (det gode). Men det værste er næsten skuffelsen over at bilisten ikke stoppede.
Jeg humper videre og holder pause i Eneriz, hvor jeg får en god kop kaffe og en croissant, tror jeg nok.
Det eneste der trøster mig er, at jeg har booket en seng i Barcelona på Safestay fra d. 24. En anden ting der hjælper mig er, at da jeg når til Santa Maria la Eunate er der åbent. Det er en meget lille og utrolig fascinerende kirke. Jeg har gået forgæves 2 gange tidligere i 2011 og 2017. I 2011 nåede jeg lige at kikke ind. Og det gav smag for mere.
Denne gang kan jeg sætte mig ind og nyde stilheden og det smukke kirkerum. Og tænke lidt over hvad dagen har budt mig.
Da jeg kommer udenfor igen er jeg ikke længere vred eller ked af det. Jeg er bare taknemmelig over at der ikke skete noget alvorligt.
Nu prøver jeg først at gå til Puenta la Reina. Og hvis det går ser jeg om jeg kan klare det til Estella i morgen. Og så må jeg ta´ den derfra.
Snakkede med Donna fra Australien og hun fortalte om nogle knæbind/remme man kunne købe i Australien. Jeg husker ikke hvad hun kaldte dem. Men måske kan man også købe dem her. Vi gik på apoteket for at få hjælp til mit knæ.
20.6.2023 Puenta La Reina – Estella
Forlod alberget før kl.7. Og jeg må indrømme at jeg nyder det ikke i dag. Det er meget varmt og jeg har ondt alle vegne. Og der er pludselig så mange pilgrimme på ruten.
Det trækker helt ned i min fod. Og er noget rigtigt øv.
Gør et stop ved Arne Skovs mindekors, som jeg før har gjort det . Og lægger lidt gule blomster. De eneste jeg kan finde.
Klarer de 23 km til Estella i dag, men det bliver også de sidste på Caminoen. Jeg kan mærke at det ikke rigtig dur det her. Og jeg beslutter at stoppe. Jeg kan godt gå og jeg kan støtte på mit dårlige ben, men jeg tænker ikke at det er forsvarligt at bære rundt på min rygsæk. Så i morgen vil jeg tage bussen til Pamplona og finde en løsning på at komme tilbage til Barcelona, før tid.
Da jeg står i kø for at komme ind på alberget i Estella, bemærker jeg at alle bliver henvist til overkøjer for at fylde op. Og da det bliver min tur får jeg en underkøje i din anden ende af sovesalen. Måske kan hun se at jeg har ondt, eller også er det bare fordi jeg er så gammel.
Jeg kan ikke booke overnatning i Barcelona, før jeg ved hvornår jeg kan være der, Men jeg kender efterhånden forskellige steder, så det går nok.
Træffer Donna ude på trappen op til sovesalene. Hun er glad for at det er lykkedes mig at komme hertil. Men jeg må fortælle hende at det går retur i morgen. Vi går ud og spiser en rigtig dejlig middag.
Bagefter går jeg ud for at finde rutebilstationen og finde ud af hvor jeg kan drikke morgenkaffe i nærheden.
21.6.2023 Estella – Pamplona
Spiser en skøn frokost på pladsen foran Pamplonas smukke rådhus.
Derefter går jeg jeg ud til banegården, der ligger i udkanten af byen. Pamplona er meget stor. Jeg tar tid på hvor lang tid det tar´ at gå derud. Og forsøger at koncentrere mig om hvordan jeg kender vejen næste gang jeg skal gå her.
På banegården står jeg længe og venter i køen. Og som altid står jeg og betragter personerne i de forskellige luger. Det er meget vigtig for mig at snakke med en der kan engelsk, hvis jeg som sædvanlig kløjs i mit spanske. Men da det bliver min tur, er det den rareste, bedst engelsktalende mand der betjener mig.
Der er desværre intet direkte tog til Barcelona i morgen. Jeg skal skifte tog. Det dur ikke. Det kan jeg ikke finde ud af. “Jo du kan. Der går et tog i morgen 7.43 og du skal skifte i Zaragoza og har en time til at skifte perron. Du har rigelig tid.” Jeg bliver helt paf. “Zaragoza banegård kender jeg godt, så det er ok.”
Jeg er utrolig lettet og han ønsker mig en rigtig god tur. Lykkelig går jeg tilbage til alberget. Det lykkes mig at booke overnatning på Safestay i Barcelona fra d. 22-24. Hvor heldig kan man være. Pakker mine ting, så alt er klart til i morgen tidlig og går på en nærliggende bar og spiser tapas og drikker rødvin.