6.april San Fernando 24km
Så kom solen endelig til Cádiz, nu hvor vi skal videre.
Gik af en endeløs sti langs jenbanen og derefter gennem marskland, med få ruiner der vidnede om at der har boet mennesker engang.
Første overnatning i Pension Islasol i San Fernando. Når jeg siger det var ringe, så er det absolut en underdrivelse.
Værelset havde ingen vinduer og selv om der var 5 lyskilder i rummet var der kun en søvnig pære i en af dem. Der var to bad på gangen. Det ene kunne ikke låses og det andet var oversvømmet. Det er sådan en pension der får en til at glæde sig over de dejlige steder man heldigvis også oplever på ruten.
Byen var temmelig stor, men alle var i festmode, da det var søndagen før påskeugen, så alt var lukket. Det lykkedes os dog at finde et lille supermarked, hvor vi kunne købe en salat og en øl, som blev indtaget i en nærliggende park.
7 april. Puerto Real 20km
Næste morgen drak vi dejlig morgenkaffe i Los Gallegos på hovedgaden og her fik vi vores første stempel. Det var nok det nærmeste vi kom Caminoen. For selv om der som regel var fint med guider på ruten, så var det vanskeligt at få stempler i pilgrimspasset.
Dagens rute var absolut med forhindringer.
I San Fernando var afmærkningen fin, men så mistede vi den på vej ud af byen. På et tidspunkt kom vi til et stort motorvejsbyggeri og vi skulle ifølge kortet på min telefon krydse banen, motorvejen og to tilkørselsveje. Vi prøvede til flere steder, men den sti der virkede mest sandsynlig måtte vi ikke gå på. Vi gik mange forgæves kilometre i vores forsøg på at komme frem. Og da vi nærmest havde opgivet og var på vej tilbage fandt vi den lokale togstation/trinbræt hvor vi kunne komme over på den anden side og gå langs motorvejsbyggeriet. Vi var ikke på noget tidspunkt overbevist om at vi var på rette vej , men der var ligesom ikke andre muligheder. Da vi kom ud til “civilisationen” igen og fandt ud af at vi var på rette vej, hang der et stort skilt med forbud mod at færdes på den vej vi lige havde gået på. Resten af ruten var på asfalt tæt på trafikken. Det lykkedes uden problemer at finde hotel Caballo Negro som vi havde booket.
Det her var så et af de dejlige steder, hvor det var muligt at “dække op” til aftensmad.
8 april. The Port of Santa Maria 24km
Og så fortsatte vi gennem vådområde, men i dag noget mere varieret og faktisk ret smukt
Selvom Cádiz kun syntes at ligge et stenkast væk, har vi brugt 3 dage på at gå bugten rundt. Den første dag var langs banen gennem marsken. Den anden dag på asfalt gennem motorvejsbyggeri. Og her på tredjedagen har vi gået gennem en fantastisk naturpark med vådområder, flotte træer og smukke blomster. Vi kunne bare have taget broen fra Cadiz, men man er vel en pilgrim.
Det var kun muligt at finde en overnatning 3km på den anden side af Port of Santa Maria og det var 3 rædselsfulde kilometre. Solen bagte og vi havde meget at slæbe på, da der ikke var nogen muligheder for at handle her, så alt skulle bæres fra centrum. Heldigvis havde vi forberedt os godt og fået en lækker frokost inden.
Her stiftede jeg første gang bekendskab med Tortilla de Camerones. En ren lækkerbisken og en nationalret her på egnen. Tynde tortillaer med småbitte knuste skalrejer. Jeg tænker de blev tilberedt rå da det havde utrolig meget smag.
Efter mange genvordigheder og hjælp fra lokale lykkedes det os at finde vores pension. Man behøver jo heller ikke at reklamere med skiltning eller en reel adresse i bestillingen. Der stod bare Calle n” 7. Jeg var overbevist om at pensionen havde tilnavnet “fup og fidus”, men da vi næsten havde opgivet kom der en dame ud af en port og kalde på os. Det var vist en nabo der havde adviseret hende om at der gik 2 mistænkelige personer rundt og så lettere ophidsede ud. Men Hvorfor skrev hun ikke til os at Calle n” 7 var gadens navn og hun boede der i nummer 18. Ikke engang et telefonnummer var der.
Dagen endte heldigvis godt og vi fik vasket og tørret tøj, og spist dejlig aftensmad.
9 april. Jerez 24km
Så skal vi tilbage gennem Port of Santa Maria for at komme på ruten igen.
God vejvisning og “off. toilet”, som jeg nu ikke prøvede ;-).
Og Osborne-tyren vogtede vores vej.
Så fik vi Tortilla de Camerones igen og vi oplevede også her de røde barrikader som man havde travlt med at sætte op i centrum.
Inde i katedralen var man også i fuld gang med forberedelserne til påsken. Men vi fik da et stempel i passet.
10 april. El Cuervo 30km
En dag med forhindringer. Men det startede ok ud af en dejlig sti.
Forbi lufthavnen hvor vi landede for nogle dage siden. Og så kom vi til en bro vi skulle krydse, men broen var der bare ikke mere. men det er jo ikke nogen hindring for sådan et par seje tøser. Så vi klarede det uden problemer.
Så blev stien afbrudt af en stor sø. Det viste sig at søen var vokset så stor pga regnskyl at den havde oversvømmet stien helt op til motorvejshegnet.
Jeg havde læst at der var klippet et hul i motorvejshegnet, så man kunne komme ind og spise på rastepladsen hvor der var en Cafe. Men eftersom der jo nok ikke kom så mange pilgrime forbi, var hegnet nok reetableret igen, for jeg kunne ikke se noget hul. Men hvad der var værre var at vi måtte gå en enorm omvej for at komme rundt om søen. på et tidspunkt måtte vi også op gennem et meget ufremkommeligt højdedrag fyldt med meterhøje tidsler. Kun for at finde ud af at hele området var spærret, af et rusten pigtrådshegn. Der sagde fru jørgensen stop, for med benene forrevne og blødende af tidsler, så satte jeg grænsen ved rusten pigtråd.
Så Kirsten og jeg traskede i den bløde fugtige jord tilbage til stien for at holde et “statusmøde” om vores lidt tvivlsomme situation. Jeg gav Kirsten et ultimatum. Vi må af med sokker og støvler og vade gennem vandet. Jeg skal nok gå først og sikre at det ikke er for dybt. Jeg har jo ligesom også prøvet det nogle gange før, på tidligere caminoer.
Kirsten var godt nok ikke meget for det, men vi gennemførte begge. Og det var ikke dybt, men meget blødt. Og man blev næsten suget ned i lerjorden. Men hvor der er en vilje er der også en vej.
Men så var der lige det med hullet i hegnet. Det fandt jeg ikke. Men der var et sted hvor hegnet var trykket lidt ned og en flink mand fra parkeringspladsen hjalp med at trække os over.
Vel ovre på ‘fastlandet’ gik vi med svuppende skridt ind på det offentlige toilet og fik vasket sandaler. Og fødder, ikke mindst. Jeg tror aldrig nogen sinde det toilet har været svinet til på den måde før.
Mens vi fik frokost spekulerede jeg på hvordan pokker vi kom videre herfra. Vi kunne ikke bare klatre over hegnet igen uden hjælp, så jeg kunne ikke se anden mulighed end at få fat på en taxa, der kunne køre os væk fra motorvejen. Jeg ville lige gå udenfor for at orientere mig lidt og da jeg kom om på den anden side af bygningen var der en låge ned til stien og vel og mærke en tør del af stien. så stor var min begejstring og jeg stormede ind til Kirsten og fortalte at vi var reddet.
Og så er det at man undrer sig lidt.
Vi har de sidste dage vandret rundt på mange våde og oversvømmede stier.
Men så har jeg set en bonde gå rundt på en gigantisk stor tørkeramt mark og se på sine visne kartoffelplanter.
Og lige nu går vi på en sti der er knastør, men den har tydeligvis været oversvømmet for ikke ret længe siden.
Det der undrer mig er, at man ikke er bedre til at udnytte de ressourcer man har. For mig at se er der vand alle vegne her på egnen. Der er kanaler, floder og søer. Mange marker er så våde så men skrider i den våde jord. Og så er der alligevel marker der er fuldstændig ufrugtbare og tørkeramte.
Meget af ruten går nu også gennem smukke og frodige landskaber.
Vi kom ud fra stien ved siden af de her søjler, som jeg sener har fundet ud af, ledte ind til en vingård, Santa Lucia.
Her mødte vi en mand som havde stort behov for at snakke. Han snakkede i et væk om en hel masse vi ikke forstod, men han ville rigtig gerne guide os den rigtige vej. Det var lidt svært at slippe af med ham, men han var flink og gav os appelsiner inden han kørte videre.
Boede på et dejligt hotel i El Cuervo og fik skøn aftensmad.
11 april. Lebrija 17km
Måtte stadig gå i pløre indtil vi nåede ind til stenbroen.
12 april. La Cabezas 24km
På vej ud af Lebrija om morgenen.
Udenfor byen var vejen pludselig spærret af et højt hegn. Da vi stod og funderede over hvordan vi forcerede hegnet, kom en mand farende. Tænkte lidt at vi måske skulle have skæld ud, men nej. Han åbnede hegnet så vi kunne gå igennem. Har på fornemmelsen at der kun er spærret for biler og de er jo som sagt ikke rigtig vandt til pilgrimme her. Men hovedsagen var i hvert fald at vi kom igennem.
Og så gik det ellers km efter km ad øde stier og langs kanaler (med en masse vand).
13 april. Utrera 17km
Kort og nem vej til Utrera. Det er Palmesøndag i dag, så alle folk er af hus. Og byen er fyldt med festglade mennesker og overfyldte barer
14 april. Dos Hermanas 27km
Og det her var så et af de mest modbydelig huller der skulle forceres. Jeg var en kende nervøs for at jeg skulle glide på den meget skrå side og at jorden skulle styrte yderligere sammen. Men vi klarede det begge uden problemer. Også her.
