Vi gik alle på bar og drak morgenkaffe sammen. Der var stor diskussion om dagens rute og alle brugte min nye guidebog flittigt. Der er meldt regn. Og i min gamle engelske guidebog står der,” This is a beautiful but difficult high level route through some very remote country. It would be unwise to tackle this in bad weather.” Men jeg kan ikke læse hvad der står i den nye spanske. Så jeg er meget I tvivl om hvad jeg skal, men bestemmer mig for at gå langs landevejen.
De 4 gik. De vil bekæmpe bjerget og der blev uddelt mange farvelknus. Aurelio og jeg var tilbage. Plus Bernard. Han virker som om han helt har mistet modet. Vil blive en dag og så tage bussen. Aurelio får også overtalt mig til at tage bussen, da det er alt for farligt at gå langs vejen.
Får ringet til mor og ønsker hende tillykke med fødselsdagen. Hun lyder glad.
Det tager 5 kvarter med bussen med mange stop undervejs. Heldigt, for nu regner det. Aurelio hjælper mig med at købe en vandrestok i Markena.
Vi aftaler at jeg fortsætter alene. Klokken 12.30 starter tordenvejret. Spanien har vistnok ikke haft så meget regnvejr i 90 år. Jeg går i pløre ad små stier og gennem smukke skove. Der ser ikke ud som om der har gået andre pilgrimme her, for der hvor der er græs, er det ikke trådt ned. Man kan sommetider blive lidt usikker på om det er den rigtige vej.
Aurelio indhenter mig. Han fik ikke nye støvler, men mener nok han kan gå. Han irriterer mig lidt, selvom han er så flink. Bl.a. skriver han alle beløb han bruger ned. Selv 1.20euro til bussen bliver noteret. Han er meget påholdende.
Endelig når vi til Zenarruza, hvor der et stort kloster. Der er også et hostal/bar, men det er ”alt for dyrt.”
Så vi vælger klosteret.
Vi bliver modtager af en fnisende munk i sutsko, som viser os til rette i sovesalen, som vi har for os selv. Vi får badet og vasket tøj. Men det er svært at få det tørret, da det stadig regner. Så det må hænge rundt omkring indenfor.
Jeg sidder og studerer næste dags rute, da en mand med et vildt blik stikker hovedet ind ad vinduet og råber ad mig. Jeg bliver lidt forskrækket og kalder på Aurelio. Men manden er ikke farlig, men han er kørt i grøften og har brug for hjælp. Vi arrangerer lige en redningsøvelse. Og får hjulpet ham op.
Dog med hjælp fra klosterets altmuligmand, som det er lykkedes mig at få fat på. Det var et syn for guder da bilisten skulle bakke væk fra åstedet. Den mand kunne simpelthen ikke køre bil.
Redningsarbejdet havde ellers været en opgave for klosterets 7 munke. Men de viste sig selvfølgelig ikke i nødens stund.
Det har regnet hele eftermiddagen. Der er godt nok ikke brug for solcreme på denne her tur. Hen under aften bliver det heldigvis tørrevejr så jeg kan få taget nogle billeder af klosteret.
Vi spiser til aften på den nærliggende bar. 1 øl og en sandwich. Sent om aftenen kommer to spanske cykelpilgrimme. 2 piger, der cykler til Bilbao. De kommer først da vi skal til at gå til køjs. De pakker ud og spiser til aften lige ved siden af os. Men man er simpelthen så træt, så man sover fra det hele.