Jeg siger meget bestemt farvel til Aurelio og går.
Kanondag. Fulgtes med Willi og Inigo det første stykke, men lod dem så gå i forvejen. Gik gennem en kæmpestor skov og nød at være alene. Det var tørvejr og jeg gik rigtig godt.
Der er 30 km til Bilbao og 5-10 km gennem byen til herberget, som jeg jo kendte fra forrige år.
Da jeg når til Larrabetzu ser jeg Inigo og Willi, der sidder og drikker kaffe. Jeg sætter mig og får en kop te.
Min mave har det ikke så godt. ”Hvordan kan du være her allerede?”, spørger Willi. ”Du har garanteret taget bussen. ” Jeg benægter, men jeg er snart så vandt til at han mopper mig. Jeg tror som ikke han mener noget ondt med det. Men han har den holdning, at kvinder ikke har resurser til at gå så langt som mænd. Og vi har ellers fordelen af vores brede hofter, som hjælper med til at bære rygsækken. Hvor han er så slank, så han skal bære det hele med skuldrene.
I Zamudio viser guider at jeg skal gå til venstre og ikke følge den direkte vej til Bilbao. Det er ellers fristende. Ser Inigo og Willi sidde på en bænk og spise frokost. Jeg vil ikke trænge mig på, men sørger lige for at de ser mig, da jeg går videre.
Da jeg kommer til Bilbao er der en fantastisk udsigt over byen og en meget lang nedstigning. Ærgrer mig lidt over at jeg ikke talte alle trappetrinene. Gik forbi katedralen som jeg ikke så forrige år. Desværre er den låst. Går gennem byen og har ingen problemer med at finde vej. Spiser frokost undervejs, i en meget hyggelig bar. Det skulle vise sig at være meget heldigt, da jeg ikke fik mere at spise den dag.
Bliver indkvarteret i vandrehjemmet (hvor jeg har boet før) med morgenmad. Får en seng og et dejligt bad. Verden er vidunderlig.
Her er en tysk pige. Hun har gået en del af den franske rute, men tager hjem nu og vil tage resten en anden gang. Hun fortæller at folk udvandrer fra den franske rute, fordi det regner så meget og man næsten ikke kan gå i pløret. Jeg må bekende over for mig selv, at jeg ellers har gået lidt med tanken om at tage bussen ned til den franske rute.
Nordruten er ikke helt det jeg havde ventet. Jeg savner kulturen. Alle historierne. Og det gode vejr. Men hvis det hun siger er sandt, kan jeg lige så godt blive her.
Snakker også med en ung engelsk pige, som har afsat en uge til Caminoen. Hun har hverken pilgrimspas eller guidebog og er totalt uforberedt. Jeg siger hun kan kikke lidt i min bog, for nu skal jeg ud og se på byen.
Inden jeg forlader alberget får jeg skrevet mail hjem. Men explorer går ned, så jeg ved ikke om det er lykkedes at få sendt noget.
Hej alle
Ja saa er der endelig en mulighed for at sende en mail fra Spanien. Jeg er naaet til Bilbao og hvis der er nogen der tror det er en skovtur. Saa kan de godt tro om igen. Det her traekker godt nok taender. Det er langt haardere end noget jeg oplevede paa den Franske rute.
Der er bare bjerge overalt og det gaar op og ned hele tiden. Den foerste dag tog det mig 4 timer at tilbagelaegge 4 km. Og meget af tiden foregik det paa alle fire. Og jeg har altsaa ca 12 kg at slaebe paa. Men det er heldigvis ikke altid saa haardt. I dag har jeg gaaet 36 km. Men det har mest vaeret paa grusvej og asfalt. Saa det er ikke saa slemt.Solcremen kunne jeg godt have ladet blive derhjemme. For det regner hver dsg. Heldigvis ikke saa slemt som ved Barcelona. Hvor der er store oversvoemmelser. Men man slipper ikke for at gaa i ploere, og saa er jeg glad for mine gode stoevler. Der er ikke saa mange pilgrimme men jag har laert en haandfuld at kende. Og vi forsoerger at spise sammen om aftenen. De siger jeg er en Eventyrer, fordi jeg gaar alene og er kvinde. Og naar jeg spoerger hvorfor det er anderledes naar en kvinde gaar alene, siger de at det er ikke anderledes eller farligere, men ikke mange kvinder toer. Og derfor er jeg en Eventyrer. Jeg takkede paent og taenkte at de skulle bare vide hvor forsigtig jeg er. Jeg tror jeg er kureret for min skraek for heste, har nemlig moedt en masse og min forkolelse og hoste er ogsaa vaek. Saa jeg har det faktisk rigtig godt. Jeg forstaar noget Spansk og kan godt klare mig med det jeg kan, men det er jo Baskerland det her, saa selv Spanierne forstaar ikke alt hvad der bliver sagt. Kan I have det rigtig godt allesammen. Jeg skal forsoege at give lyd fra mig en anden dag, men der er ret langt mellem Internetcafeerne paa denne rute. K.h. Jette
Da jeg bagefter kommer ned i receptionen, ser jeg at Willi lige er kommet. Han siger ”hvordan kan du allerede være her? Jeg har gået rundt i flere timer og ikke kunnet finde herberget.”
Ja, men den her ubehjælpsomme dansker er trods alt ret stedkendt i de store byer. 🙂
Willi vil blive et par dage i Bilbao og gå på museer. Jeg skal også ud at se på byen nu.
”Ja, men så kan det være du løber på Aurelio. Han har været ved lægen og har det godt. Han bor også her og han leder efter dig.”
ØV. Jeg vender om som på en tallerken og går op på mit værelse igen. Går tidligt i seng. Lige pludselig gider jeg ikke Bilbao.