Jeg har faktisk sovet meget godt og tror egentlig at det hele er noget jeg har drømt, da jeg vågner. Men kommer nu i tanke om, at jeg ikke skal videre i dag.
Vivi er allerede gået, men hun har lagt en sød hilsen til mig. ”Dear Jette, I wish you all the best and I definitely know: you will find us! See you. Vivi”.
Og jeg får kæmpeknus og gode ønsker fra de andre som går. Host og Roswitha har ikke travlt med at komme af sted.
Og vi opdager at Andreas er kommet til at tage Horsts støvler. Så går jagten ud i byen og vi finder ham og de andre på en restaurant og vi spiser fælles morgenmad. Bagefter bliver der igen taget afsked og Alexander har glemt sin stok. Så vi må igen på jagt og finder heldigvis ham og Nadja, De er vist ved at blive glade for hinanden. Horst, Roswitha og jeg går på sightseeing i byen og der er masse at se. Et palads, en Gaudibygning og en meget smuk kirkegård.
Klokken bliver næsten 1 inden de må videre. De skal heldigvis ikke gå så langt i dag. Heller ikke i dag.
Det er vist også de eneste jeg har en chance for at indhente.
Jeg går en tur på stranden. Har ikke rigtig lyst til noget. For første gang føler jeg mig ensom på caminoen. Jeg spenderer mine sparsomme penge på en god flaske vin. Og sætter mig om aftenen på en bænk og spiser brød, ost og skinke og drikker rødvin. Der er kommet 4 meget larmende franskmænd til alberget, så jeg gider ikke være der.
Funderer lidt over livet og caminoen:
Franske mænd rejser ofte alene og er sig selv nok.
Engelske mænd rejser ofte alene men søger selskab.
Tyske mænd rejser også alene men må have selskab.
Franske kvinder rejser sjældent alene.
Engelske kvinder rejser ikke alene.
Tyske kvinder rejser sommetider alene og behøver ikke selskab.
Belgiske, Hollandske, Østrigske og Danske kvinder kan godt finde ud af at rejse alene.
Det er sikkert noget vrøvl, men så gik tiden da med det.
Rødvinen gør mig døsig og jeg har ikke problemer med at falde i søvn.