Denne stilhed. En dag mere. Jeg ved ikke hvad jeg gør, hvis Heidi ikke kan hjælpe mig. Og er der nogen i DB, der kan tale spansk og som kan overbevise Santander Bank om, at de skal udlevere mit VISA-kort til mig. Og når Santander Bank at sende mit kort ud af byen eller destruere det.
Jeg kan næsten ikke holde stilheden ud.
Herberget er et tidligere fængsel. Det føles også sådan. Selvom jeg har fået en nøgle.
Og hvad står den så ellers på i dag. Det regner, så det må blive tøjvask og oprydning i min rygsæk. Derefter fejrer jeg gulvet i alberget. Det er en dejlig tanke at Thomas er hjemme hos mig lige nu, men jeg savner at snakke med ham.
Han har også haft ringet til banken uden resultat. De ville slet ikke snakke med ham.
Plan for i morgen:
Op kl. 7.00
Morgenmad
Kl. 9.00 ringer jeg til Heidi, så må hun klare resten.
Går alt som det skal, tager jeg bussen til San Vicente, så har jeg da reddet en halv dag.