13. juni Villaviciosa – La Vega 20 km

Andreas, Katrin og Marina og jeg følges ad, ud af byen om morgenen efter at vi har spist morgenmad på vores hostal. Vi følges til Casquita. Her skilles vores veje og vi tager de sidste billeder og udveksler mail- adresser og mobilnumre.

Og her skilles vores veje. De tre går lige ud og jeg drejer af mod venstre
Her bor der vist kun væsener med fjer på
Der bliver desværre ingen formiddagskaffe i dag

Det er så dejligt at gå alene igen. Desværre er jeg så overstadig at jeg ikke tager vare på ruten.


Det ser godt nok ikke ud som om der har gået nogen her før

Pludselig bevæger stien sig opad. Meget. Det skulle den ellers ikke. Stien bliver mere og mere ufremkommelig. Det ser ikke ud som om der har gået nogen her før. Og der er ingen guider. Endelig ser jeg klosteret, men ikke lige hvor jeg ventede det. Der skulle være nem vej til klosteret San Salvador de Valdediós. Og jeg er bare gået udenom.

og det var dernede jeg skulle have været

Fremme ved herberget i Vega har jeg 16 sengepladser at vælge imellem. Alberget ligger ud til en trafikeret vej på første sal over noget der vist nok er et posthus.
Går på den lokale og får en tiltrængt øl og bliver indskrevet. Det virker ikke som om de er vant til så mange pilgrimme her. Der er sat i kævle i hoveddøren på alberget, fordi døren ikke må lukkes. Jeg er ikke helt tryg ved at jeg skal ligge her alene og ikke må lukke hoveddøren.

Går til byens eneste forretning og handler ind til aftensmad. Jeg har set der er en micro-ovn i herberget. Og jeg gider ikke at gå ud og spise. Hvis jeg skal sove alene i nat med åben dør, så behøver hele byen ikke at vide at jeg er her. Jeg har også brug for tid til lidt eftertanke. Er det en fejl at jeg har skiftet rute. Jeg er klar over at jeg har afskåret mig for kontakt med alle dem, jeg har mødt hidtil. Efter at jeg har spist, går jeg i bad og gør mig klar til natten. Inden jeg er faldet i søvn, hører jeg en del larm nedenunder ved døren. Og skridt på trappen. Jeg kan høre der bliver talt italiensk. Jeg må hellere stå op og give mig til kende.

Det er 4 italienske mænd. De er meget flinke og den ene kan en smule engelsk. De fortæller at de efter udpakning og bad vil gå ud og spise sent. ”Vil du med?” Nej tak, jeg er faktisk på vej i seng.
Jeg går i seng og sover da de kommer tilbage. Sikkert sent.

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookie indstillinger
Accept
Privacy & Cookie policy
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Hvem er jeg

Min hjemmeside adresse er: https://jettescamino.dk.

Der er lige p.t ikke mulighed for at efterlade kommentarer på sitet.

 
Save settings
Cookie indstillinger