De første gik allerede kl. 6. Ret irriterende. Lige når man selv sover allerbedst. Og det er slet ikke nødvendigt.
Jeg stod selv op kl. 7 og var hurtigt ude af døren. Uden morgenmad.
Jeg gik alene og selvfølgelig den forkerte vej. Det burde være et advarselssignal, pludselig at komme til en lille landsby hvor gøende og aggressive hunde går løs. Og jeg har ikke hørt gøen tidligere selv om der gik to pilgrimme 10-15 min før mig. En venlig bonde kalder på mig og siger at jeg skulle have drejet væk fra vejen tidligere. Jeg vender om og møder de sidste fra herberget.
Vi følges til dagens første bar, hvor vi drikker morgenkaffe kl. 9.00.
Jeg har på fornemmelsen at de to i rødt og blåt er brødre. De sidder og tjekker vejrudsigten på TV.
Efter dejlig Cafe Solo og Pan Tostada med ahornsirup, går jeg alene. De andre sidder stadig og ser fjernsyn.
Og det regner rigtig stærkt. Heldigvis er der kun 19 km. til Salas. Det var egentlig min plan at gå længere i dag, men jeg er våd fra inderst til yderst. Har hørt at herberget i Salas er meget lidt komfortabelt og jeg har rigtig meget brug for at få tørret mit tøj. Der er to hoteller i byen. Hotel Soto som er billigt og Castillo de Valdes-Salas som er meget dyrt. Forærede mig selv den luksus at overnatte på det sidstnævnte. Til 64 euro med morgenmad. En vild men tiltrængt luksus. Her er rigtig flot.
Lækkert hotel indrettet i en rigtig gammel og historisk bygning og jeg er lidt flov over at vade ind til receptionen, så beskidt og våd.
Men receptionisten er meget venlig. Her er både museum og bibliotek. Og en masse smukt indrettede stuer. Efter et dejligt varmt bad i et hvidt og perfekt badeværelse, vasker jeg mit tøj og hænger det til tørre på et stativ til at tørre håndklæder. Det er meget effektivt.
Efterfølgende går jeg ud for at se lidt på byen og handle ind til spisning. Møder tre Spaniere. De to spanske brødre og Jesus. De spørger om jeg vil med ud at spise.
Vi går til et rigtig hyggeligt sted og får en dejlig middag. Juan og Pepe kommer også til. Spanierne er forståeligt nok altid i stand til at finde de rigtig gode lokale spisesteder.
Det er lidt svært at deltage i samtalen ved bordet, men Jesus kan en lille smule engelsk og han forsøger at oversætte. De bor alle 5 på Soto, som ligger lige over for mit hotel. Underlig at jeg ikke fik øje på det. Men jeg er nu meget godt tilfreds med mit valg.
Under middagen finder jeg ud af at det ikke er 2 brødre jeg er sammen med, men 3. Manuel, Juan og Jesus.
Efter middagen går vi på bar og får kaffe.
De tre brødre får en kop kaffe + et glas fyldt med isterninger. De hælder sukker i kaffen og hælder efterfølgende kaffen ud over isterningerne. Sådan gør man åbenbart her.
Klokken er 16 og de spørger om jeg vil med ud at spise til aften senere. Jeg er stopmæt og kan slet ikke forestille mig at have behov for et måltid mere i dag. Jeg takker nej og vil tilbage og nyde mit dejlige hotelværelse.
Jeg er træt og går tidligt til ro. Heldigvis loves der bedre vejr i morgen.