De andre vågnede som sædvanligt kl. 6. Jeg var vågen allerede, men kun fordi jeg skulle på toilettet. Men lige nøjagtig i dag passede det mig nu meget godt at komme tidligt af sted.
Der er meget stigning på ruten i dag, men det er en rigtig god tur.
Jeg kommer lige i tanke om at jeg har gået de første 600km. Alle fortrædelighederne fra de første uger er næsten glemt.


Det er meget smukt og specielt, når man kommer op over skyerne.


Det havde været dejligt om man havde nogen at snakke med om alt det man oplever og ser. Kanon dag.
Står på en ydmyg bar og drikke en sodavand da Jesus og Manuel træder ind. Stor overraskelse og gensynsglæde. Vi aftaler at følges til Polo de Allende.
Jeg har store problemer med at følge med dem. Jeg bryder mig ikke om at gå så stærkt.




Endelig i Polo de Allende bliver vi indlogeret i et rigtig dejligt alberge. Den eneste der er ankommet, er en ældre tandløs tysker. Han har i brugt de sidste 8 år (vistnok) på at gå frem og tilbage på Caminoen. Han står og hælder spiritus over på sodavandsflasker. Jeg finder en seng så langt væk fra ham som muligt.
Italienerne og alle de andre kommer også til. Og vi er snart den vante flok igen.
Der er kommet en spanier mere som åbenbart kender brødrene. De spørger om jeg vil med ud at spise til aften. Vi kommer hele byen rundt og tjekker alle barer og restauranter, inden der er en der falder i deres smag.
Det går op for mig at det er fjernsynsskærmens størrelse der bliver vurderet mere end menuen.
Der er nemlig fodboldlandskamp i fjernsynet i aften og Spanien spiller mod Italien.
Jeg kan ikke nænne at sige at jeg ikke interesserer mig for fodbold og det bliver også meget spændende, men jeg er meget træt og må kæmpe for at holde mig vågen. Det viser sig at de alle fire er brødre. Og Jesus er deres lillebror og Augustin der er ankommet i dag, er deres ældre bror. Lyset slukker kl. 22 i herberget, men vi er ikke tilbage før kl. er lidt i 23.
Der bliver snorket overalt. Specielt Tyskeren er slem. Men det havde jeg jo forudset. Det er meget svært at falde i søvn i den larm. Og køjesengen gynger hver gang Pepe vender sig i den øvre køje. Men hvor har det bare været en dejlig dag.

