Kl.6 næste morgen står jeg nedenfor hotellet og er klar.
Vi starter sammen, men tempoet er ikke så højt i dag og der er meget snak, så jeg går lidt i forvejen. Der er også lige et par bjergtoppe der skal bestiges i dag. Og bjerge klare jeg altså helst for mig selv. Jeg tror også brødrene efterhånden har vænnet sig til, at jeg gerne går alene og pludselig stikker af. Vi mødes altid igen. Og i dag har vi aftalt at overnatte i Cádavo Baleria.

Jeg bliver sjaskdrivende våd. Ikke af regn, men da jeg bevæger mig op gennem skyerne. Min spanske guidebog som jeg har i en bukselomme er også drivende våd. Jeg begynder også så småt at føle mig lidt brugt. Mit knæ begynder at gøre lidt vrøvl. Det skal altså lige holde nogle dage endnu.
Jeg mister helt kontakten med de andre på et tidspunkt. Kan ikke forstå hvor de bliver af, men jeg syntes ikke der er nogen grund til at vente.
Det viser sig at Augustin er faldet i sine nye støvler, men de andre indhenter mig senere.


Jeg kan mærke, at jeg er lidt irritabel i dag. Det er også ved at være ret sygt kun at høre spansk tale, som man ikke forstår et klap af. Jeg begynder efterhånden at forstå hvordan fremmede må føle sig, når de kommer til Danmark. Og jeg glæder mig også snart til at komme til Santiago og måske møde nogen af dem fra nordrute. Dem kunne jeg da i det mindste snakke med. Men jeg bliver nok skuffet.




Vores flok er ellers blevet udvidet. Pepe og Juan er kommet til igen. Og tre spansktalende piger Scilla. Ester og Katrin.

Pepe har fødselsdag så hun giver kaffe i en meget ydmyg bar. Vi synger fødselsdagssang for hende. Jeg er meget stolt over at jeg kan den. Så har jeg dog lært noget til Spansk.
Da vi ankommer til alberget, står Augustin og tager imod. Han er kommet i taxa.
Her er rigtig dejligt pænt og rent. Vi er alle indkvarterede, da Andalusierne ankommer. De er lidt overraskede over at vi er her allerede. Det føles næsten som om det her er en konkurrence. Det vil jeg ikke være med til. Der er vel plads til alle.

Vi går på restaurant og spiser fest-pilgrimsmenu. Og fejrer Pepe. Pepes mand Juan har bestilt en speciel dessert, med en masse flødeskum (spraydåse) og jordbær.
Det smager ikke specielt godt, men spanierne er begejstret. Om aftenen går vi alle på bar og drikker kaffe og øl. Og ja der er fodbold i fjernsynet. Jeg gider ikke, så jeg går tilbage til herberget. Jeg skal også have reddet min guidebog. Den har ligget til tørre udenfor hele eftermiddagen.
I morgen vil jeg gå alene igen. Vi er ligesom blevet for mange.

