3.-4. april Malaga-Sevillla

Jeg havde bestilt overnatning hjemmefra til Malaga, men havde svært ved at finde pensionen, som viste sig at ligge i en mørk gyde i et industrikvarter på havnen. Havde fået besked på at jeg skulle ringe på klokken for at komme ind.

Men det var lidt svært at se om jeg var på den rigtige adresse. Det var meget anonymt, men et sted fandt jeg en ringeklokke og heldigvis blev jeg lukket ind, i en rigtig flippet pension. Fik at vide at der var fest om aftenen og jeg var velkommen til at deltage. Men jeg havde lidt på fornemmelsen at det indebar lidt for meget fjolletobak, så jeg takkede pænt nej. ”Jeg skal tidligt op i morgen”. Gik i stedet på busstationen og købte busbillet til Sevilla til næste dag. Og købte en gang pizza. Det var det eneste jeg kunne finde ud af og vurderede at Malaga ikke var en by for mig. Havde kun tanke for La Plata.

Boede med tre søde unge mennesker fra London i et lille køjerum. De spillede vild musik på værelset da jeg kom, mens de gjorde sig klar til at gå til fest ude i byen. De var meget interesserede i at høre om min tur. Vi aftalte at de ville komme stille hjem og gå i seng og jeg til gengæld ville stå op lige så stille, så de ikke blev vækket, når jeg skulle videre. Det var en smule udfordrende da jeg ligger i en overkøje. Så jeg må pakke alt, så det er nemt og hurtigt at bære ud på gangen, når jeg skal liste ud i morgen tidlig.

Det lykkedes vist nogenlunde at komme afsted uden at vække for mange.

Ankom til Sevilla med bus ved middagstid. En fantastisk spændende by. Jeg har allerede bestilt overnatning hjemmefra, så jeg stiler mod katedralen, for at få mit første stempel. Men nej kontoret i katedralen er lukket og der bliver ikke uddelt stempler i dag. Det havde ellers betydet så meget for mig at få rutens første stempel her, men så må jeg finde et andet sted.  Jeg går ned til floden, hvor der er et museum i Tore del Oro (Tårnet af guld). Om tårnet har været belagt med guld ved jeg ikke men det er i hvert fald flot og gammelt (fra 1221). Jeg tænker at der kan være en del symbolik i at få et stempel her. Mer jeg bliver nærmest smidt ud på røv og albuer da jeg forsigtigt lister mig ind og forhører mig. De så ellers ikke ud til at have særligt travlt.

Sevilla
Tore del Oro – Det gyldne tårn. En gang var der vist to tårne. Et på hver side af floden Guadalquivir.

Der er rigtig meget at se her i byen. Jeg vader gade op og gade ned og er lige ved at gå bagover af begejstring. Jeg må simpelthen tilbage hertil en gang og udforske Sevilla.

Katedralen, den tredje største kirke i verden.
Katedralen, den tredje største kirke i verden. Med en kopi af La Giralda på toppen af klokketårnet.

For originalen står nedenfor klokketårnet. Giralda er Sevillas vartegn
Køen til paladset i Sevilla
Smukke mauriske buer
Tyrefægterarenaen
Sæsonprogrammet for 2010 og de starter i dag d. 4. april

Det er sæsonens første opvisning i tyrefægterarenaen og folk står i kø i flere timer iført deres fineste søndagstøj. Der er en helt fantastisk stemning.

Jeg sidder ved kanalen og nyder udsigten til de flotte gæster til tyrefægtningen og de andre der bare sidder og nyder det gode vejr, lige som mig. Får mig en sandwich og en tiltrængt øl.

Min første gule pil. Så ved jeg hvor jeg skal starte i morgen tidlig.

Det viser sig at mit natlogi ligger ganske tæt på den gule pil. Albergue Triana på den anden side af floden.

Aftenen tilbringer jeg på pensionens solterrasse, selvom solen er gået ned. Jeg sidder og lytter til de klapsalver og jubelråb der lyder ovre fra arenaen. Lyden går tydeligt igennem, selvom det er et stykke væk. Her sidder også andre. En amerikansk studerende fra Holland som sidder med sin pc, en kvinde der sidder og skriver postkort (10-20 stykker) og 2 unge mænd som sidder og snakker om at gå ud og spise. De tiltaler mig med ”Mam”.
Nu er klokken heldigvis 22.00 så jeg kan tillade mig at gå til ro. Det har været en lang dag.

Næste

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookie indstillinger
Accept
Privacy & Cookie policy
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Hvem er jeg

Min hjemmeside adresse er: https://jettescamino.dk.

Der er lige p.t ikke mulighed for at efterlade kommentarer på sitet.

 
Save settings
Cookie indstillinger