Der skete selvfølgelig ikke noget i nat. Men selv om jeg har sovet ret dårligt, føler jeg mig meget frisk og er overbevist om at det bliver en rigtig dejlig dag.
De første forlader alberget kl. 6.00, men det er fuldstændig sort udenfor, så jeg venter med at gå til kl. er 7.00 og finder hurtigt en bar hvor jeg går ind og får morgenkaffe og tostada. Dejlig morgenmad til kun 2 euro.
Det varer ikke længe før Drew og manden med papkassen også kommer. Den sidste er i øvrigt fra Ungarn og han har gået caminoen 4 gange og er meget flink at snakke med. Så jeg behøvede nok ikke at være så nervøs for ham.
Mine fødder har det fint i dag og også mine hofter som værkede lidt i går, har det udmærket.
Terrænet er jævnt og det er altid dejligt at gå på grus. 20 km øde sti gennem et smukt landskab med kaktus, frodige blomster og kvæg.
Ankommer til alberget i Castilblanco efter 4 ½ time. Det har ikke rigtig været aktuelt med pauser undervejs.
Jeg var træt, men ikke mere end et bad kan kurere. Flere af de andre begynder at få skader. Jeg ved ikke hvad jeg gør, hvis det sker for mig.
På min vej rundt i byen kommer jeg forbi en bar hvor jeg møder Hansjürgen. Havde truffet ham ved tøjvasken hvor jeg syntes han virkede lidt for selvsikker. Men nu faldt vi i snak og jeg fandt ud af, at han var ok. Hansjürgen er fra München hvor han er læge. Han ved en masse om litteratur, opera og caminoen. Og ikke at forglemme, god mad. Så han er god at kende.
De næste 14 dage kom vi til at spise til aften sammen. Også tit sammen med Frank.
Jeg sov ret dårligt om natten pga. larm og uro. Mest fordi nogle unge mænd har smuglet deres hund med ind på sovesalen. Som om der ikke var larm nok i forvejen. Selv om hunden lå i en sovepose (eller måske netop derfor) gøede den hele natten.
Det var vist den eneste gang de prøvede på det. Efterfølgende så jeg de sov i telt.