Står tidligt op og tager off. transport noget af vejen til Merida. Det er en fantastisk spændende by. Derfor har jeg besluttet mig for at tage bussen så jeg kan nå at lege turist. Det er ellers noget jeg aldrig gør, men Mérida er en undtagelse.
Mérida er hovedstad i Extremadura regionen. Byen blev grundlagt i 25 f.v.t. under navnet Emerita Augusta og var i en årrække en af de vigtigste byer i det romerske rige. Den blev faktisk omtalt som “Spaniens Rom”. Og der er rigtig mange seværdigheder fra antikken som er på UNESCOs verdensarvsliste.
Så jeg drøner rundt i regnvejret for at se så meget som muligt.
Og lige bag ved amfiteateret det romerske teater. Jeg ved ikke hvad forskellen er, men begge var meget imponerende.
Dette teater blev vist nok bygget af kejser Augustus svigersøn Agrippa 20 år f. Kr. Dette anlæg er virkelig betagende.
For ikke at tænke på alt det jeg ikke nåede at se:
- Alcazaba. En af Spaniens ældste mauriske bygninger
- De arkæologiske udgravninger af en romersk by
- Nationalmuseet for Romersk Kunst
- Og meget, meget mere
Men jeg skulle jo også nå lidt andet.
Finder det kommunale alberge nede ved floden. Det virker lidt klamt, men det kan jo godt være at det er fordi det er fyldt med våde pilgrimme.
Forsøgte at få noget at spise i en tapasbar. Men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at bestille noget, så jeg måtte nøjes med et glas hvidvin. Faldt i snak med en tysk pilgrim som fortalte at han stoppede sin vandring nu og havde bestilt en billet hjem samme aften. Det var noget med et vulkanudbrud på Island, som giver flytrafikken problemer. Jeg går lidt i panik og tænker ”hvad nu hvis jeg ikke kan komme hjem”,” bør jeg også flyve hjem i aften?”. Men nu er det jo sådan at Spanien er landfast med Danmark. Så bliver der helt uoverskueligt med flyproblemer, må jeg jo gå. Eller tage toget. Værre er det jo heller ikke.
Jeg slås faktisk med langt større problemer. Jeg er ved at løbe tør for papirservietter. Og da det er sjældent at der er papir på toiletterne, er man nødsaget til at medbringe selv. Men det lykkes at finde et supermarked hvor jeg får handlet.
Om aftenen går jeg ud og spiser med Hansjürgen, som jeg plejer. Og han fortæller om alt det fantastiske han har set i Mérida. Selvfølgelig en masse som jeg ikke har set.
Vi spiser også sammen med det belgiske ægtepar Andreas og Angelica. De har været med på sidelinjen siden 2. dagen i Guillena. De tar’ også hjem på grund af askeskyen, så det bliver en afskedsmiddag, da de forlader Mérida i nattens løb.
Tilbage i alberget går jeg til ro, men jeg kan se at Hansjürgen diskuterer med nogle pilgrimme i den anden ende af sovesalen. Hvorfor ved jeg ikke.