Næste dag går jeg igen alene. Jeg ved ikke hvor de andre blev af.
Om natten sov jeg i et lille soverum sammen med franskmanden. Jeg kan ikke huske hvad han hed, men han var meget sympatisk. Han underholdt mig med historier om Ida som han havde gået noget af ruten sammen med. Hun var åbenbart af den opfattelse at alt kvæg med horn var tyre.
Natten tilbragte jeg nok i den værste seng jeg nogensinde har oplevet. Selv om jeg vendte madrassen og vendte rundt utallige gange var det umuligt at sove. Sengebunden var så slap at det var lige før jeg krøllede helt sammen.