27. april San Pedro de Rozados-Salamanca 25km

Hver gang man skal igennem sådan en låge, står man lige og tænker “Hvad er der mon på den anden side”

Er lågen der for at lukke noget ude eller inde. Mange gange har jeg tænkt at jeg burde vente til der kom nogen jeg kunne følges med. Men jeg kan jo ikke vide om der kommer nogen og jeg bare venter forgæves. Så jeg manner mig op og træder ind i uvisheden.

Jeg har set en del maste og udtørrede slanger på ruten. Det her var den første der krydsede min vej. Den er sikkert ufarlig, men jeg kan ikke lide dem.

Og der er mulighed for et lille hvil. Hvem pokker finder på at placere en lænestol her ude i ingenting.

Så var der lige tid til en selfie

Havde I øvrigt en lidt pudsig oplevelse på vejen ind mod Salamanca. Langt fremme kunne jeg se en mand gå voldsomt gestikulerende frem og tilbage under en vejunderføring. Tanken strejfede mig at det måtte være en mand der ikke var helt ved sine fulde fem. Men da jeg kom nærmere, kunne jeg høre den dejligste musik. Og det viste sig at være en operasanger der havde fundet det helt ideelle sted, med den optimale akustik, til at øve sig.

Her er mange smukke bygninger og pladser. Men jeg orker ikke at lege turist

Der er ikke rigtig noget der frister. Jeg ser bare misundeligt på de folk der sidder sammen på fortovscafeerne og nyder det.

Havde jeg dog bare fundet alberget bag katedralen, så havde jeg måske truffet nogen af de andre. Men jeg finder en lille pension inde i centrum. Går i et supermarked og køber en flaske rødvin og skinke, brød og ost. Så må jeg trøste mig med det i aften. Og så ser jeg i receptionen, at der ikke under nogen omstændigheder må indtages drikkevarer og måltider på værelset. Men det var sådan set ikke noget problem, for jeg drak ikke rødvin på værelset. Jeg satte mig ud i badekarret på mit badeværelse og indtog mit aftensmåltid der. Det var også det eneste sted jeg kunne åbne et vindue og slette sporene.

Og sørme om ikke der er kommet en sms fra tyskeren Hans Jürgen. Han er ked af at han ikke fik sagt farvel og vil lige høre om jeg har det godt. Jeg svarer ham selvfølgelig at jeg har det godt, selvom jeg i virkeligheden ikke er helt på toppen. Jeg kunne godt have brugt og gå ud og spise sammen med en jeg kendte.

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookie indstillinger
Accept
Privacy & Cookie policy
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Hvem er jeg

Min hjemmeside adresse er: https://jettescamino.dk.

Der er lige p.t ikke mulighed for at efterlade kommentarer på sitet.

 
Save settings
Cookie indstillinger