Næste dag beslutter jeg mig for at tage bussen. Jeg begynder at have hjemve og jeg føler mig meget alene. Egentlig ville jeg allerhelst stoppe. Så kan jeg altid gå resten en anden gang. Det lader også til at jeg er den eneste der har planlagt at gå hele ruten i et stræk. Men det er jo heller ikke alle der sådan lige kan tage 7 uger ud af kalenderen
Ankommer til Zamora, som er endnu en by hvor der er en masse at se.
Sidst på eftermiddagen handler jeg ind i et supermarked til aftensmad. 2 dåseøl og det sædvanlige brød, skinke, tomat og ost. Pakket i en meget raslende plasticpose.
Jeg bliver stoppet af en ældre kvinde uden for en kirke på vej tilbage til alberget. Hun inviterer mig ind til messe. Jeg afslår, da jeg er på vej til at spise aftensmad, men hun er meget vedholdende, og da hun hårdnakket holder på at jeg bør deltage i messen, følger jeg med hende. Ikke ind i det store kirkerum, men ind i et mindre kapel, der er fyldt med mennesker. De begynder øjeblikkelig at rykke sammen for at gøre plads til mig. Og jeg anbringer min frygteligt larmende plasticpose under bænken og sætter mig, mens jeg faktisk er en smule pinligt berørt.
Kort inde i messen henvender præsten sig til mig og beder mig om at komme op til ham. Han spørger mig hvor jeg kommer fra og hvad jeg hedder. Og så spørger han ind til min tur. Hvor jeg startede henne og om jeg skal gå helt til Santiago.
Han lægger hånden på mit hoved og velsigner mig og jeg ser at mange af de andre har slået en ring om mig, holder hinanden i hænderne og beder en bøn. Derefter får jeg mange knus og ønsker om en Bon Camino. Jeg blev simpelthen så rørt og takkede mange gange. Og forlod kirken med min raslende plasticpose.
På vej tilbage til mit logi bemærker jeg teksten på denne romerske milestone. Den stod uden for indgangen til alberget. Og pludselig gav teksten rigtig meget mening.
Oversat med hjælp fra Google translate:
”Værdien af vejen og livet ligger ikke i, hvad du går i, hvad du opdager eller i det der er givet dig. Værdien af vejen ligger i den kærlighed, du tilbyder på din rejse”
Og det er måske rigtigt. Jeg modtager meget mere end jeg giver og jeg ser det slet ikke.