Den absolut koldeste dag, men også en af de smukkeste
Vejret er ret ustabilt her. Og mens jeg stadig går rundt med en rød næse der skaller efter for meget sol, så er det pludselig blevet vinter igen. Så i fjernsynet for et par dage siden på direkte tv, at de viste billeder med sne og hagl fra Madrid og Mallorca. Sne og hagl har der dog ikke været her, men jeg har gået i bjergene i nogle dage og det har været og er, bidende koldt.
Og det er man jo slet ikke klædt på til. Jeg har sendt længselsfulde tanker til hue, handsker og en varm vintertrøje, men det har der ligesom ikke været plads til i rygsækken. Jeg havde heller ikke forestillet mig at det skulle være nødvendigt.
I dag er der rimfrost på jorden og 2 graders frost i luften og kraftig blæst.
Og man skal så lige huske på at man er iklædt sommertøj der passer til 40 grades varme. Så jeg har nattøj på inderst. Derover lange bukser, 2 t-shirts, en fleece og mit regntøj. Dvs alt mit tøj. Men jeg fryser.
Vi fulgtes videre til Laza.
Billedet her hang i byens eneste bar. Det er fra det årlige karneval hvor peliqueiros må drille alle der kommer gennem byen. De er meget flot udklædt og springer og danser rundt. En tradition der vist er helt tilbage fra middelalderen.
Klaske og jeg savner et sted at spise til aften. Og vi bliver henvist til et private hjem ovenover baren, hvor der laves det skønneste måltid til os. Det virker som sagt meget privat. Som om vi sider i deres egen stue, hvor mor står i køkkenet. Det var en rigtig god oplevelse
Tilbage i alberget, som i øvrigt er ret nyt, er der flere mindre køjerum. Klaske og jeg er blevet placeret sammen med et fransk ægtepar. Både manden og kvinden snorker som ind i h…….
Klaske forlader rummet med sin sovepose. Jeg forsøger fortvivlet at få vækket manden der ligger i min overkøje, for at få ham til at vende sig om på siden. Men han snorker bare videre. Til sidst ligger jeg og sparker op i hans madras. Og så er det hans kone også begynder ar snorke. Ingen ting hjælper og jeg fik ikke lukket et øje den nat.
Om morgenen da jeg var på badeværelset siger den franske madamme “at der da vist havde været megen snorken og uro i nat”. Ja tak, det behøvede hun så gu’ da ikke at fortælle mig, men hvorfor er jeg så flink/behagesyg/svag/konfliktsky/osv at jeg ikke fortalte hende om min oplevelse af natten.
Nu er der så 2 mere man skal undgå at dele værelse med. Det samme gøre sig også gældende med de 2 spaniere, Henrique og Francisco. Henrique en forholdsvis ung spanier larmer både dag og nat. Snorker voldsomt om natten og om dagen snakker han uafbrudt. Oppe i bjergene kan man høre ham på flere km’s afstand. Men han er meget flink. Han er fra Andalusien og jeg har ladet mig fortælle at han er meget religiøs og går La Plata som bod for et eller andet. Så man kan ikke rigtig blive vred på ham.