Følges med Klaske i dag.
Og der er kun ca 140 km tilbage til Santiago.
Nu er det mig der har dårlig mave. Jeg henter en gryde i det velasorterede køkken og går i seng. Jeg har kvalme og ondt i maven og har faktisk meget ondt af mig selv. Da Klaske spørger om jeg skal med ud og spise til aften, må jeg sige nej, men spørger om hun ikke kunne hente noget yoghurt til mig. Det er vist det eneste jeg kan få ned. Det passede ikke rigtig ind i doktorens planer og jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet.
Men så kom redningen et helt andet sted fra.
Henrique, den voldsomt larmende og snorkende spanier kom ind og beordrede mig op af sengen. Han havde kogt sin egen specielle pasta med hvidløg og ost. Og den ville han dele med mig. “For man skal spise, for at kunne gå”.
Naeste morgen stod han ogsaa klar med mad til mig. Efterfølgende føltes hans snorken ikke så slem.
Og Henriques mirakelpasta kurerede næsten min dårlige mave..