Forlod baren 05.45. Uden morgenkaffe. Alt var stille
Tit fotograferer jeg skilte, bare for at jeg, når jeg kommer hjem, kan finde ud af hvad der står. Eller som her en sidevej med et kors. Hvad gemmer der sig mon deroppe. Jeg kan risikere at skulle gå rigtig langt for at finde ud af det. Så jeg fortsætter som planlagt.
Efter 7-8 km ankommer jeg til Castiello de Jaca og får en velfortjent morgenmad. Kaffe og tostada.
De eneste andre gæster i baren er to Guardia Civil Trafico. De er armeret med maskinpistoler og man tænker uvilkårligt om det virkelig er nødvendigt til trafikforseelser. De to betjente spiser også morgenmad. En varm pasta- og æggeret. Og hvad mon de drikker til? Kaffe? Nej. Så måske te? Nej heller ikke det.
De drikker rødvin. Bagefter sætter de sig ud i politibilen og kører. Se det er nogle rigtige betjente. Men de bør i hvert fald ikke kunne beskylde andre for spritkørsel.
Og der er sørget for vand til pilgrimene og en hvileplads til en træt pilgrim, men så træt er jeg ikke i dag. Jeg har fået en rigtig god nats søvn. Og det er vist heller ikke så mageligt et sæde.
”Alemanio dice que hizo lo correcto” = ”Tyskeren siger, at han gjorde det rigtige”. Og hvorfor har jeg så lige noteret det. Det er ikke alt man husker her 9 år efter.
Dagens rute er kun 16 km og meget flad. Føler mig rigtig godt til pas og ved godt mod.
Jeg ankommer til Jaca. Det er en ret stor by, så der nok er alt. Det bliver vist intet problem at finde overnatning. Der er også en del at se.
Gik en tur rundt om kastellet og besøgte katedralen. Og spiste lidt tapas på et stort torv.
Finder endelig alberget kl. 14, men der er låst. Der sidder to mænd og venter på at de skal åbne. Måske kl. 16 eller måske senere. Der skulle også være et vandrehjem, men jeg ved ikke hvor.
Heldigvis bliver alberget åbnet kl. 15. og jeg får tildelt en dejlig seng. Der er fyldt med franskmænd. De er flinke nok, men svære at snakke med.
Jeg fortæller hospitalieroen at jeg ønsker at gå en omvej op i bjergene til San Juan de la Peña. Et af spaniens ældste klostre og det mest betydningsfulde i Aragonien. Har læst en masse om det på nettet. Og jeg må bare se det, nu hvor jeg er så tæt på.
Historien om klosteret er at en ridder ved navn Voto var på jagt og fik øje på et prægtigt rådyr.
Jagten foregik højt oppe i bjergene, da han pludselig ser dyret styrte ned fra bjerget lige foran ham. Han kan ikke undvige og han styrter selv i dybet med sin hest. Mirakuløst lander både hest og rytter på en klippefremspring, uskadte. Og i bunden af kløften finder han en dyb hule. Han tar til Zaragoza og realiserer alle sine ejendele hvorefter han bygger et lille hus ved hulen. Her lever han som eremit, dedikeret til Johames Døberen, resten af sine dage.
Men hospitieroen fraråder mig at tage turen. Den er alt for hård. Da jeg er meget vedholdende i min beslutning tegner han den mindst komplicerede af 3 ruter ind på et kort. Men han var ikke glad for det.
Senere skulle dette blive et meget helligt sted hvor kongeriget Aragonien blev født og det senere kloster blev bygget. Det blev opført i årene 905-925. Det må jeg simpelhed se.
Orienterer mig lige om vejret. Der meldes regn de næste 5 dage. Det kunne jeg godt undvære.
Koger suppe i albergets køkken og spiser alene. Går tidligt i seng, men ved siden af mig ligger der en spansk kvinde og hun snorker meget højt.