Gik fra alberget som en af de første og var lidt uden for Jaca da jeg opdagede at jeg havde glemt mit kort.
Tænkte at jeg havde tabt det på vejen så jeg gik tilbage for at lede efter det, men opgav. Jeg mente også at jeg nok kunne huske vejen op til klosteret. Drak kaffe på en campingplads og da jeg kom ud, kom 2 af franskmændene gående. Og de havde fundet mit kort. Jeg takkede mange gange og fortsatte ud af en fin sti.
Efter 10 km drejede jeg mod syd af en asfaltvej mod Santa Cruz. Det var længere end jeg troede og det var meget varmt, så jeg kunne godt have brugt lidt af regnen nu.
I Santa Cruz ved 2 smukke gamle kirker får jeg fyldt væskedepoterne op ved en gammel brønd.
Der er 7 km op til klosteret og jeg er i tvivl om hvilken vej der er den rigtige. Spørger en buschauffør om vej og får anvist stien op ad bjerget. Jeg kan godt se at jeg har overvurderet mig selv og beslutter mig for at holde mig til asfaltvejen. Selv om den er længere.
Fortsætter op ad bjerget og der er den mest fantastiske udsigt mod de bjerge jeg gik over for et par dage siden.
Ved et udsigtspunkt står der et selskab og nyder udsigten. De har egen bus. De spørger om jeg er en rigtig pilgrim? Om jeg skal op til klosteret? Og hvor jeg kommer fra? De bliver meget begejstret da de hører jeg er fra Danmark. De er fra Australien og er på en luksuspilgrimstur med bus. De bliver meget begejstret og skal alle fotograferes med den ”rigtige” pilgrim fra Danmark. Og de tilbyder en lift op til klosteret og tilbyder også at jeg må deltage i den guidede tur de har bestilt med en engelsktalende guide. Jeg fatter næsten ikke mit held.
Klosteret er virkelig en fantastisk oplevelse man skal unde sig selv, hvis med kommer på de kanter. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer her.
Jeg kører med det australske selskab videre til det ”nye” kloster. Det er nu indrettet som et paradorhotel. Australierne skal besøge et museum og spise frokost og jeg vil forsøge at booke et værelse på det fine hotel. Som oprindeligt blev bygget i det 17. århundrede. Og jeg fik at vide i Jaca af hospitalieroen at det er meget dyrt og jeg burde overveje at sove under åben himmel.
Det australske selskab og jeg siger farvel og ønsker hver især en fortsat god tur. En af kvinderne er meget ivrig efter at komme i kontakt med mig. Hun skal lige høre hvad jeg syntes om deres prinsesse.
Jeg går til receptionen. Meget ydmyg i mit beskidte, svedige tøj og med min rygsæk. Receptionisten er meget venlig men fortæller at de ikke har værelser til pilgrimme. Da han ser min skuffelse, siger han at jeg selvfølgelig kan få et almindeligt værelse, men han kan desværre ikke give mig nedslag i prisen, som vist var 65 euro. Da det en mindre end et hotelværelse koster de fleste steder i Danmark accepterer jeg og viser ham at jeg har både visa og kontanter, så det er intet problem.
Om aftenen da jeg sidder og spiser en dejlig middag i restauranten kommer en fra receptionen farende ind og siger til personalet, at middagen er uden beregning da jeg er en pilgrim. Så skulle jeg godt nok have valgt en dyrere menu.
Trækker mig tilbage til værelset, nyder en dejlig gin tonic og falder i søvn.