10.september 2024 Padron – Milladoiro
Og det forsætter med rigtig mange ”pilgrimme”, men nu er vi også meget tæt på Santiago. Bemærk at der er én der bærer på sin rygsæk. Og det er Kirsten.
Vi overnattede på Albergue Milladoiro. Det var ren luksus, men dog et alberge.
11. september 2024 Milladoiro – Negreia
12. september 2024 Negreia – Casa Pepa
13. september 2024 Casa Pepa – Olveiroa
Nyder solopgangen, mens vi venter på at Casa Pepa åbner så vi kan få morgenkaffe, inden vi går.
Vi kunne bare være gået videre, men dem der skal have fragtet deres rygsæk, er lidt i problemer. De skal have afleveret deres rygsække. De kan ikke afvige fra den aftalte rute.
Ankommet til Albergue Hórreo i Olveiroa bliver vi indkvarteret og får vasket tøj. Det har været tiltrængt længe, men i dag ser det ud som om vi har en chance for at få det tørret. Vi fik lov til at hænge vores vasketøj på pensionens tørresnor.
Vi går en tur ind til den lille by og spiser til aften.
Det værste ved dagen var at da vi går den korte tur ind til byen, gir det et lille knæk inde i mit høje knæ og jeg får ret meget smerte. Håber det er gået over til i morgen.
14. september 2024 Olveiroa – Quintans
Vi ankommer til Quintans, hvor vi har booket en pension. Jeg har meget ondt i mit knæ. Desværre det gode. Det gør virkelig nas da vi skal flere etager op i pensionen. Jeg begynder at miste troen på at jeg kan gennemføre.
15. september 2024 Quintans – Mugia
Næste morgen har jeg så ondt, så jeg dårligt kan støtte på mit højre ben. På vej ud af byen er vi nødsaget til at vende om. Jeg går/humper tilbage til pensionen, hvor der er en bar i stueetagen. Vi spørger til offentlig transport, men der er ingen busser i dag, da det er søndag. Og værten ser det heller ikke som en mulighed at ringe efter en taxa. Men på 1 ibrupofen 2 paracetamol og 2 store baljer kaffe, kan jeg pludselig støtte på mit ben. Halleluja. Og vi går derfra. Lige så stille.
Til mit store held er vi kommet til at bestille overnatning kun 6km væk. Det var det der lå nærmest i forhold til Muxia, hvor alt var optaget. For der er selvfølgelig fiesta i Muxia for The virgin de la Barca.
Og lige så dejlig som jeg syntes Muxia er, lige så rædselsfuld er byen under fiestaen. Det oplevede jeg i 2022.
Vi ankommer til vores pension og bliver modtaget af det sødeste ægtepar.
Kirsten har bestemt at lige meget hvad jeg har af betænkeligheder, vil hun til Muxia. Det kan da ikke være så slemt. Jeg tænker at det er måske ok, så kan jeg få hævet penge og komme på apoteket. Vi efterlader rygsækkene i pensionen og siger at vi er hjemme til aftensmad.
Og det går faktisk ret godt. Jeg begynder at forstå hvorfor folk får kørt deres rygsække.
Det bliver en dejlig tur til Muxia, men jeg tror Kirsten får et chok da hun finder ud af hvor mange mennesker der er inde i byen. Og jeg ved at det er sådan noget der stresser hende helt vildt, ligesom det gør ved mig.
Vi lykkes heldigvis med at få et bord på en fortovsrestaurant og bestiller noget pasta.
Det ser ikke særligt appetitligt ud, men det smagte godt og var lige hvad jeg trængte til.
Desværre er apoteket lukket pga fiestaen og bankomaten er løbet tør for penge.
Kirsten kan ikke komme hurtigt nok ud af byen og det passer mig fint. Tilbage i Pensionen er de vist lidt overraskede over at vi allerede kommer.
Og vi ser ud i solnedgangen og nyder stilheden.
16. september 2024 Mugia – Lires
En frelsende engel
Har fundet ud af at vi med fordel kan skyde en genvej så vi undgår at skulle ind til Muxia igen.. Vi kan spare en del km og mit dårlige knæ, ved at krydse gennem Oruxo Vi skal bare forbi famaciaen i Os Muinos, for jeg har ikke mere smertestillende.
Ankommet til apoteket viser det sig selvfølgelig at der er lukket. Mens vi står og studerer skilte og opslag for at finde ud af om der er en apoteker vi kan ringe til, er der en der kalder på os ovre fra den anden side af den brede vej.
En ung kvinde kommer over til os. Apoteket er lukket pga fiestaen i Muxia. Hun kan godt se at jeg er rimelig desperat og hun spøger til hvad der er galt og hvad jeg mangler. Ibrupofen, mod voldsomme smerter i mit knæ.
Ja men det kan hun da hjælpe med. Vi går med hende over i det store hus. Hun fortæller at hende og hendes mand kommer fra USA med deres børn og er ved at ombygge huset til alberge. Derfor billedet, for hvis nogen kommer denne vej er det et godt sted at søge ly. Men jeg ved desværre ikke hvornår det åbner.
Hun spørger hvor mange pille jeg skal bruge. 1, måske 2. Kirsten siger 3. Ok så får du 4. Er der andet I mangler. Vand? Bananer? Hun var virkelig en frelsende engel. Jeg vil holde øje med hende og hendes alberge.
Og nu har jeg smertestillende nok, til jeg kommer til Finasterra, hvor der er flere apoteker og ingen fiesta.
17.september 2024 Lires – Finasterra
Og vi er stadig ramt af masser af “pilgrimme” der vælger den nemme løsning.
18.september 2024 Lires – Finasterra
Næste morgen står vi op til en underlig rød sol. Jeg læser på nettet at det skyldes de mange skovbrande der har været og er i gang i Portugal. Jeg har fulgt med på nettet på hele turen. Det er noget Kirsten og jeg er meget uenige om. Jeg får at vide at jeg er besat, hvor jeg syntes at man som gæst i et andet land er forpligtiget til at holde sig orienteret, når man nu ved der er noget galt. Bl.a får jeg på et tidspunkt meddelelse om at pilgrimme skal søge ud mod kysten, da der er et meget stort område hvor der er en aktiv brand i gang på et område på 60-70 km2. Og det er lige der vores rute gik igennem. Det var godt nok først efter vi var nået til Spanien, men jeg ville godt nok være ked af at besvære brandfolk fordi jeg var dum og ubetænksom.
Og jeg fik i går besked om at man ikke skulle tage til Porto lige nu, hvis man lider af astma, fordi der er så meget røg i luften.
Jeg holder informationerne for mig selv.
19. september 2024. Finasterra – Santiago
Jeg er nok for glad for Santiago, så jeg heller vil bo tættere på centrum.
20 september 2024 Santiago – Porto
Den her pension slår alt hvad jeg tidligere har oplevet. Selv om jeg før har oplevet at sove i et rum uden vinduer. Jeg har også oplevet steder der ikke var specielt rene.
Men det her var en meget underlig pension og det var bestemt ikke billigt. Toilettet var i køkkenet og alle flader i lejligheden var dækket af tørklæder, kunstige blomster, løse løbere og klistermærker.
Cruel Restaurante, Rua da Picaria 86. kan virkelig anbefales. Det var en oplevelse.
21. september 2024 Porto
Skønne tapas fra Sagardi. Ja den findes selvfølgelig i Barcelona, men også i Sevilla og her i Porto. Og det er tydeligt at det smager skønt.
Tabua Rasa, Rua da Picaria 68. Det så ikke ud af noget ude fra vejen så vi havde ingen forventninger. Men at finde 2 så fantastiske restauranter i samme gade, oven i købet i den gade hvor vi boede, Det var helt fantastisk.
Hvis vi havde overvægt på vejen hjem så var det da på maven.