Nok den kedeligste, men mest stressende camino. Kedelig, fordi der var så mange turister på guidede ture hvor de var sikker på forplejning, transport og kørsel. Derfor kalder jeg dem turister og ikke for pilgrimme. Beklager, men det er det jeg føler.
Og stressende fordi det var en daglig kamp at finde overnatning. Vi skulle helst booke overnatning et par dage før, men heldigvis var Kirsten erfaren med systemet. Men det fyldte ret meget og gav ikke den frihed og ro, som jeg normalt føler ved mine vandreture.
Men en ting var bedre denne gang og det var forplejningen. Hold op hvor vi spiste godt. Specielt i Portugal. Derfor vil jeg nok lægge en del mad billeder op.