24/06/2006 Mansilla de las Mulas – Leon  18,4 km

Er oppe lidt i 6 og det er sort udenfor. John har bedt om at følges med os. Men jeg længes egentlig efter at gå alene. Jeg nyder det meget mere, når jeg ikke kan se nogen pilgrimme foran mig og ikke kan høre nogen bag mig. Jeg begynder at glæde mig til turen efter Santiago, der vil jeg bestemt gå alene. Turen i dag er ikke streng selv om det er varmt.

Vi følges med John. Jeg går bagved, men bliver sommetider kaldt frem for at oversætte. Agnes har lidt svært ved at forstå hvad han siger.

Jeg derimod orker ikke rigtigt at snakke i dag. Der er ikke rigtig nogen der tænker på, at jeg hele tiden skal have energi til at tale på et fremmed sprog.

  Det er tydelig skiltet hvis det ikke er tilrådeligt at drikke af vandposterne
John hos bageren
Agnes, Saskia og Karen

Der er blevet skiftet meget ud i folkene omkring mig. De to østriske yogalærere er kommet tilbage. Karen, Saskia fra Holland og Irlænderen John er der.  Men Maureen og Joan fra Irland er væk for en stund. Vi tror de har taget bussen et stykke. Men de vil aldrig indrømme det. ”Tvillingerne”, Simon og Clare, som er fra Paris er her også. Manden som taler både engelsk og tysk er meget flink.

Der er fiesta i Leon. Det er som om, der er fiesta alle vegne i Spanien, når vi kommer. Og der er bryllup i katedralen. Desværre må man ikke fotografere. Det er ærgerligt for der er nogle fantastiske glasmosaikker.

Katedralen i Leon
Også alternative installationer

Bor i klosteret og var til endnu en messe. Først skulle vi vente i regnen næsten ½ time på at komme ind, derefter fik vi 15 min introduktion til messen. På spansk. Og under messen måtte vi op og stå 8 gange og jeg forstod intet. Bortset fra at Danmark blev nævnt. Nu er det fjerde gang jeg er til messe. Jeg må da snart kunne gå på vandet. Gjorde klar til natten i kvindernes sovesal og sov godt.

Så er jeg klar til at hoppe i støvlerne i morgen. Man skal tænke på at mange gange står man op i totalt mørke, så alt skal være klar.
We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookie indstillinger
Accept
Privacy & Cookie policy
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Hvem er jeg

Min hjemmeside adresse er: https://jettescamino.dk.

Der er lige p.t ikke mulighed for at efterlade kommentarer på sitet.

 
Save settings
Cookie indstillinger