Stod op kl.6.00 og lod alle de hurtige gå i forvejen. Det er ikke muligt at spise morgenmad i Zubiri.
Forlader byen gennem et industriområde, hvor kun pilgrimme har tilladelse til at gå. Der står et stort skilt, der byder en at gå direkte og ikke gøre ophold.
Det er en rigtig dejlig tur i dag, men det bliver hurtigt varmt. Drak Café con Leche i en cafe i Larrasoana sammen med alle de andre pilgrimme. Barmanden gættede på at jeg var fra Danmark. Hvordan kunne han det?
På vej ud af byen løber jeg på Katy og hun kalder på mig og ser ud som om hun vil følges. Jeg råber bare hej og går videre. Jeg forstår ikke, hvorfor folk hele tiden lovpriser det at gå alene og fortæller hvor meget de ønsker netop det. Når de så hele tiden skal snakke og følges. Det hænger ikke sammen.
Og jeg kan jo godt genkende Katy fra i går, hvor hun fulgtes med en anden pilgrim gennem skoven. Hun kunne høres langt væk, for munden stod ikke stille på hende.
Det er en meget smuk tur gennem skoven langs et vandløb. Terrænet er lidt kuperet, men det er ikke anstrengende. Passerer en masse led, som det er vigtigt at lukke efter sig.
Tænker egentlig ikke over grunden til alle disse hegn og led. Indtil ni heste lige pludselig stod foran mig på skovstien.
Og mig der aldrig så meget som har klappet en hest. Den største stiller sig op foran mig med bagenden vendt mod mig. Vil den sparke eller hvad? Nej, jeg tror faktisk at det var anføreren der skulle passe på alle sine kvinder og unger. For da de andre 8 er gået forbi, kigger den på mig vender om og går videre. Jeg er fuldstændig frossen, men bagefter føler jeg mig total sej. Ærgrer mig mest over at jeg ikke havde åndsnærværelse nok til at tage et billede.
Går igennem til Pamplona sammen med 4 spanier. De kender vejen. Møder 3 irske kvinder, hvoraf de 2 skal videre med til Santiago.
Bliver væk fra de irske kvinder og spanierne i Pamplona. Køber et telekort til 6euro i en kiosk. Så kan jeg ringe hjem fra telefonbokse. Jeg har godt nok en mobiltelefon med, men det er en arbejdstelefon så den er kun beregnet til nødstilfælde.
Det lykkedes at få kortet til at virke og jeg ringer til mor, som lød som om hun savnede mig. Hun tar’ sommetider tingene så tungt. Vi fik en god snak. Tror hun blev klar over, at jeg har det godt.
Pamplona er alt for overvældende, det er så mange mennesker, men ingen pilgrimme. Jeg kan i hvert fald ikke finde dem og jeg kan heller ikke finde vej.
Jeg kan ikke finde Caminoen og jeg kan ikke finde herberget. Hvad gør jeg?
Opgiver og køber en is for at køle lidt ned. Her er meget varmt.
Med en del hjælp fra flere flinke spanier, der ganske uopfordret, kom hen til mig, er jeg endelig ud af byen.
Men nu er det blevet rigtig varmt, så jeg var både stegt og braset, inden jeg når til Cizur Menor. Mon ikke mange af de andre er blevet i Pamplona.
Ankommer til Cizur Menor kl. 14,30. Får en seng i et refugie tilhørende Malteserordenen. Lige foran mig i kø’en er der en flot fyr fra Venezia. Uhm.
Det koster kun 4e at overnatte med aftensmad og morgenmad. Man skal så selv lave maden, men det må da siges at være billigt.
Men jeg er træt i dag og jeg savner faktisk den spanske familie, selv om jeg ikke rigtig kunne snakke med dem. Og det spansk/australske par. De var meget flinke. Selv den skøre og ubehjælpsomme Canadier, men han kommer for sent til herberget. Der er ikke flere pladser. Og han må fortsætte til et andet inde i byen.
Dagen fik nu en god afslutning alligevel. Gik på den lokale restaurant, da jeg havde hørt de andre snakke om at der blev serveret pilgrimsmenu til 9e. Da jeg kommer derind, er der straks nogen der vinker mig over til sig. Den skøre Canadier, Jackie FR og Christian FR. Så jeg hyggede mig med 3 fransktalende fyre og havde en rigtig god aften. Canadieren var flink til at oversætte, så vi nåede viden om. Maden var for øvrigt udmærket, men rigelig. Så det nød de andre godt af. De tømte min tallerken efter hver ret.