Cáceres er i sandhed en spændende gammel renæssance by med bygninger tilbage til 1200-tallet. Byen blev fredet i 1949.
Byen var ikke så stor og jeg fik forholdsvist hurtigt dækket mit behov for at lege turist.
Og da jeg sad på torvet og spiste frokost kom tanken til mig. Værelset jeg boede på, var virkelig for sølle, der var ikke vand i håndvasken, vinduet kunne ikke åbnes, rummet var så småt så der ikke engang var en meter gulvplads på 2 sider af sengen og døren ind til værelset var meget svær at åbne og lige så svær at låse. Jeg havde simpelthen ikke lyst til at tilbringe en nat mere her. Det var også ligesom jeg udelukkede mig for muligheden for andre pilgrimmes selskab.
Jeg tog en hurtig beslutning. Styrtede op på værelset og pakkede sammen og gik ind på kontoret og sagde til værtinden at jeg rejste videre. Hun kunne slet ikke nå at protestere og sige at jeg ikke kunne få penge retur for den anden nat. Jeg var sådan set ligeglad og var allerede ude af døren.
Kort tur i dag hvor jeg tænkte gode tanker om mit hjem. Og selvfølgelig fik jeg hjemve. ØV
Det er virkelig for ensomt det her. Og selvfølgelig begynder det også at regne.
Ankommer til alberget i Casar de Cáceres, en rigtig hyggelig lille by, efter kun 12 km
Det var det jeg kunne nå, da jeg første startede om eftermiddagen.
Var ude og spise til aften med Ida. Vi kom lidt sent tilbage og måtte gå i seng med tøjet på og uden at børste tænder.