Forlod alberget næste morgen ved 6 tiden, i den dejlige skumring. Gik ud af byen via den smukke bro
Godt det var tørvejr for ellers havde opstigningen været slem. Jeg mistede pusten flere gange, men der var også en underlig lummer varme.
Jeg havde aftalt at følges med Agnes, men ville egentlig helst gå alene, så jeg sendte hende i forvejen og blev yderligere opholdt af den dejligste morgensang uden for den store kirke i Puente La Reina. Et meget religiøst øjeblik.
Jeg så Agnes og Canadieren et par gange. Canadieren indhentede jeg, men Agnes fangede jeg ikke. Prøvede heller ikke. Købte den dejligste skinke i Cirouqui og spiste senere frokost i Lorca.
Smukke byer skifter med kornmarker. Og nu begynder vinmarkerne også. (Navarra)
Så den gamle romerske vej og bro. Jeg har set den på billeder, men det er lidt specielt selv at gå her. Også selvom det er lidt hårdt og besværligt at gå på den belægning.
Og jeg krydser den giftige flod, hvor man i gamle dage ikke måtte vande hestene. Senere viste det sig at det er fordi vandet er meget salt. Man kan også se saltaflejringerne nu.
Det har været hårdt i dag, men da man altid er på rette kurs og er startet i god tid om morgenen, så går det alligevel.
Og jeg kan godt lide at gå alene. Det er ligesom at det bliver en konkurrence når man går flere. Og der er så meget snak og larm.
Jeg elsker stilheden. Naturens lugte. Og at høre fuglene og vinden der får blade og korn til at rasle. Og frem for alt. Jeg kan høre hvad jeg selv tænker. Og er ikke hele tiden fokuseret på hvad andre forventer af mig. Jeg føler mig så fri.
Nåede til Estrella ca. kl. 12.20 og er meget træt. Fik en seng i et frygteligt hummer. 16 pilgrimme om 2 brusere og der er kun et forhæng mellem mig og alle dem der står i kø. Så man må stå og klæde om bag forhænget. Alt bliver vådt.
Går rundt i byen. Finder et smukt torv hvor jeg sidder og skriver postkort. Sidder og nikker og et tæt på at falde i søvn. Så jeg går tilbage og får en lille lur. Det hjalp.
Canadieren og jeg har gået byen tynd. Han havde brug for hjælp til at handle ind på apoteket.
Heldigvis løb vi senere på Jackie, så jeg fik hægtet ham af. Han (Canadieren) er også begyndt at tage sig nogle friheder, som jeg ikke bryder mig om. Han vil gerne flytte til Europa. Til Danmark måske. Og han er meget interesseret hvilken bil jeg har og hvordan jeg bor.
Løb på Agnes. Hun giver kaffe. Vi er ærlig talt lidt trætte af ham Canadieren. Men jeg har lovet ham at gå med ud at spise kl.19.00.
Estrelle er en stor og smuk by. Den blev grundlagt i 1090 af pilgrimme der ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland. Jeg kunne også godt have tilbragt en dag eller to mere her, men skal jo gå videre.
Kl. 19,00 sharp står jeg foran herberget. Ingen Canadier. Og jeg skynder mig hen til den nærmeste restaurant. Klokken er vist 19.01 og jeg er ligeglad om jeg skal spise alene. Men jeg sætter mig sammen med det søde engelske par og den unge canadiske pige Anuk. Senere kommer Ian ’den grusomme’.
Marc Andre spørger senere hvor jeg blev af. Og han får en sludder for en sladder. Han siger jeg burde låses inde på værelset.
Kl. er 21.00 og jeg tror godt jeg kan sove nu.