I dag blev der startet tidligt. Kl.5,00 stod de første op. Der var fælles morgenbord (lille dejuner) og jeg skal love for at den var lille. Lunken kaffe og mælk og et par tvebakker med syntetisk jordbærmarmelade.
Nå pyt. Jeg føler jeg har gode ben i dag. Afsted og ud af byen og op mod Bodegas Irache. Hvor man ved et kloster kan tappe både vand og vin. Man må kun tage så meget vin som man kan drikke på stedet og ikke tage noget med sig.
Da svage sjæle kan udnytte situationen, er der placeret et webkamera, der sender levende billeder til nettet. Jeg hoppede vinkende rundt foran web-kameraet, da jeg kom i tanke om at alle kollegerne på arbejde har weekend, så der er ikke nogen der kigger på ”camino-web” så tidligt.
Overskyet, køligt ind imellem.
Masser af figentræer, vin- asparges- og olivenmarker. Skøn duft, vanillinagtigt.
Kom til det belgisk ledede herberg kl. 11,30.
Canadieren forsøgte at overtale mig til at gå med videre, så derfor bestemte jeg mig for at stoppe her. Selv om det var tidligt. Det er sjovt at vi snart er nogle stykker der følges ad (uden rigtigt at gå sammen). Franskmanden Jackie, Canadieren Marc Andre, det søde engelske par, Christian den blege englænder, som har så svært ved at tåle solen, Per Møller DK, de 2 spanske drenge, lægen fra Milano og Italiens svar på Tom Selleck. Agnes er til gengæld forsvundet.
Kl. er 17.15. Jeg sidder ved kirken og venter på at blive lukket ind. En bedstemor venter også med sine 2 børnebørn og deres far. Han leger tyrefægtning med de to piger og bedstemoderen sidder og synger. Hun prøvede før at forklare mig, at det der med at kirken skal åbne kl 17.00, er sådan lidt lala.
De er skøre de tre italienere, som jeg har fulgtes med siden Zubiri. Der er ”generalen” med moustachen, som lægger sit vasketøj sammen som om han dyrker karate. Doktoren fra Milano som doktorerer på ham den flotte ”Tom Selleck” fra Venezia, der fortvivlet forsøger at tale engelsk, selvom han siger han ikke kan. Han siger han har lært at tale engelsk af The Beatles. Giovanni, som han vist hedder, er en meget venlig og høflig fyr, spørger hele tiden hvordan jeg har det. Han fortæller at han har store problemer med sin ’fingers’ og peger ned på sine fødder.
Men vi følges ikke længere. Jeg tror den romerske vej gjorde kål på hans fødder. Så han har vist været nødsaget til at tage bussen et par dage.
Den sjoveste af dem er nok ’dok’, han smiler altid til mig og spørger til mine fødder. Og så laver han altid sjov med mig. Men når jeg forsøger det samme, forstår han intet.
Canadieren kommer slæbende med to store bæreposer. Han har været ude og handle og vil lave aftensmad til mig. Jeg afslår, da jeg allerede har en aftale, som jeg så hurtigt laver med englænderne.
Efter at det søde engelske par og jeg havde delt en flaske kølig hvidvin på en bar gik vi på byens fineste restaurant, sammen med “Ian den grusomme”. Hvide stofduge, receptionist og tjener osv, men ikke mange gæster. Kl. var også kun 8.30. Vi fik en treretters menu med vin (Navarra) til 10euro.
Sov dejligt neden under ”Tom Selleck”.