Da jeg tjekker ud næste morgen efter en stor morgenmad i hotellets restaurant får jeg at vide at den der gin tonic er på huset. De er godt nok flinke de spaniere. Receptionisten siger også at det er meget vigtigt at jeg går ned igen ad asfaltvejen. Det har regnet hele natten og det vil være meget uforsvarligt at gå ned ad stien.
Jeg siger tak og bevæger mig ud i den disede morgenluft, til endnu en skøn dag.
Der skulle ikke være nogen overnatningsmuligheder i Santa Cilia, men da jeg kommer forbi et alberge som ser rigtig hyggeligt ud beslutter jeg mig for at blive her, selv om jeg ikke har gået så langt. Og her er rigtig dejligt. Gammelt men hyggeligt og det er med aftensmad. Her er en del pilgrimme. Et schweizisk ægtepar har været her et par dage da konen har dårligt ben. Her er også to franskmænd og et par spanier. Og Dafne fra Holland, Ingrid og Jutta fra Tyskland og endelig David fra USA.
Dafne introducerer mig til et begreb jeg aldrig har hørt om før. Couchsurfing.
Det har været en genvej til at besøge mange steder i udlandet. Og hun har altid kun haft gode oplevelser.
David er meget populær. Han er også rigtig sød at snakke med og han taler et godt spansk. Han fortæller mig at han underviser i spansk på Columbia University. Men til de andre hører jeg at han fortæller at han arbejder som tjener???
David har også besøgt det gamle kloster i går. Men har gået op og ned ad bjergstien på en dag. Respekt.
Snakker med en af de unge spaniere udenfor, Juanan hedder han vist nok. Han sidder oppe på en mur med benene over kors og læser i en bog. Han taler rigtig godt engelsk og har de blideste øjne og det sødeste smil. Jeg ville ønske jeg havde mod til at tage et billede af ham, men jeg kan ikke lide at spørge. Ingrid fra Tyskland har jeg derimod ikke problemer med tage billeder af.