
Gik en lang strækning hvor der langs med og på stien var fyldt med små steler, som pilegrimme har stablet på deres vej. Har set dem andre steder, men ikke så talrigt som her. Man spørger uvilkårligt sig selv hvor stenene oprindeligt kommer fra?
Ved Puenta La Reina de Jaca krydsede jeg floden og drak morgenkaffe i Meson de la Reina og handlede ind til frokost på benzintanken overfor.
Dagens vandring mod Artieda er nem, men lang. 27 km helt alene gennem et smukt og ret fladt landskab. Jeg kunne se David langt ude i horisonten, men jeg forsøgte ikke at indhente ham. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at gå alene.



Kun dagens afslutning var hård. Artieda ligger ganske tæt på ruten, men man skal gå næsten 1 km rundt om et lille bjerg for at komme op til toppen, hvor alberget ligger. Op, op og op.


Fik en seng og et dejligt aftensmåltid i alberget Her bor også bla David, Ingrid og Jutta.


Der var ikke meget at se i byen. Men jeg så en del propaganda vedr. YESA No. Hvad det betød fandt jeg ud af næste dag.


