YESA NO og de blå sten er en stille protest mod at nogen ønsker at oversvømme et stort areal og bygge en dæmning for at vandkraften kan skabe ekstra strøm. En fremgangsmåde jeg har set praktiseret flere steder i spanien. Der har det mest været da Franco var ved magten, men det eksisterer åbenbart stadigvæk. I dette tilfælde vil det betyde at pilgrimsruten vil blive oversvømmet og forsvinde. Men det er det mindste. Jeg har set dale der er oversvømmet, byer der forsvinder og folks muligheder for at dyrke deres afgrøder forsvinde for altid. Så jeg forstår godt at de lokale protesterer.
Fulgtes med Jutta og Ingrid om morgenen. Vi gik mod en fantastisk spændende ruinby Ruesta.
Undervejs sakker Ingrid mere og mere bagud, for snart at forsvinde helt.
Jutta og jeg ankommer til Ruesta, hvor det kun er alberget og baren der står endnu. Alt andet er mere eller mindre faldet sammen. Også dele af det store borgtårn der kan ses langt væk.
Ved baren revner mine bukser, så jeg er nødsaget til at skifte og smide dem ud.
Vi kommer forbi en campingplads hvor vi havde planlagt at spise frokost. Men der er intet her. Intet andet end højt græs, rustne legeredskaber og ellers intet andet.
Og så går det ellers op ad på stier i zigzag gennem en kæmpe nåleskov. Og en lummer varme fylder området. Og det virker som om der snart kommer et voldsomt uvejr.
Jeg troede ellers at jeg var kommet i form, men jeg har svært ved at følge med Jutta. Endelig når vi toppen sammen og kan se ned mod den landsby vi har snakket om at overnatte i.
Samtidig trækker de mørke skyer sammen og jeg kan se at det lyner og tordner ikke langt fra os. Er det mon farligt at gå i tordenvejr på et bjerg, med en vandrestav i metal. Hmm.
Vi ankommer til alberget (stadig i tørvejr) og går på den tilstødende bar og drikker en øl. Jeg bestiller en overnatning, men Jutta skifter pludselig mening. Vi er lige rent på David, som vil fortsætte til Sanguesa. Så det vil Jutta også. Jeg forsøger at snakke hende fra det. Der er næsten 10 km og det trækker virkelig op til uvejr. Der går heller ikke mere end en halv time, så bryder helvedet løs.
Og jeg står i tørvejr i alberget. Har fået en seng og et varmt bad. Og jeg ser ud på det voldsomme vejr og er en smule urolig for Jutta. Og sådan set for alle pilgrimme.
Efterhånden dukker der nogle våde pilgrimme op. Spanske Secilie, 2 franskmænd og føromtalte Juanan.
