Næste dag er det vådt alle vegne. Følges med Secilie, Jocen og Robert gennem regnen til Sanguesa.
Vi ankommer som de første til alberget. 2 cykelpilgrimme som ankom i går, fortæller at politiet evakuerede en pilgrim ude på landevej, da hun bukkede under for lyn og torden. Sådan er politiet bare her, nær de spanske caminoer. De kender alt til pilgrimmene og deres natur. Og de har garanteret kørt i fast rutefart frem og tilbage på ruten, i fald nogen havde brug for hjælp. Jeg spurgte om det var en tysker og om hun evt. hed Jutta. Og ganske rigtigt var det hende. Spurgte også om de havde set noget til en fra New York der hed David. Og ja han var også ankommet i går, hvor han afsluttede sin camino og tog hjem. Hans fødder havde det ikke så godt. Håber at Jutta nåede at sige farvel til ham.
Secilie og jeg går lidt rundt i byen. Og hun viser mig en meget berømt og meget smuk kirke.
Hver eneste lille figur på facaden har en symbolsk betydning. En mand kommer og fortæller om det hele og da jeg intet forstår oversætter Secillie efter bedste evne. Og det er ikke så ringe endda. Det er sådan noget man kun oplever når man følges med en spanier.
Bagefter hjalp Secilie mig med at finde en forretning hvor jeg fik købt nye bukser i stedet for dem jeg smed ud.
Jeg fortsætter alene rundt i byen og der er masser at se på. Køber flute og en flaske god spansk rødvin, da Jocen som er kok på en militærbase (eller sådan noget) har lovet at lave mad.
På alberget er der pludselig fyldt med pilgrimme. Mest spanier + en enkelt hollænder der har glemt sin telefon i en tidligere by. Jeg har ikke set nogen af dem før. Så det er lidt underligt hvor de kommer fra.
Det er lidt ulækkert at tørre tøj der hvor vi skal sove, men der er ligesom ikke andre muligheder.
Bænket om en dejlig middag gør Robert indsigelser vedr. den spanske rødvin jeg har købt. Han er så sur at den franske rødvin, han har købt, bliver proppet, den vil han have for sig selv. Det må han gerne for min skyld. Jeg forstår ikke helt at man tar til Spanien, hvis det kun er det franske der dur.
Han bliver endnu mere sur på mig da jeg tilbyder at han og jeg vasker op. Alt var galt og det var bestemt ikke nogen fornøjelse. Håber ikke jeg løber på ham igen.
Hollænderen derimod bliver rigtig glad da der kommer en med hans telefon, som han glemte på et tidligere alberge.
De er enestående, hjælpsomme og omsorgsfulde de spaniere.