Folk var meget tidligt oppe og jeg gik også kl.5,40 efter at have drukket kaffe i køkkenet. Det vil nu sige, at jeg kunne ikke få automaten til at virke, så jeg fik kun varm mælk. Føj.
Og så den første negative oplevelse på caminoen. Et ældre ægtepar fra Brasillien (pilgrimme) går noget foran mig på vej gennem byen, da jeg hører larm. Det er 5 unge knægte der er meget sent oppe og meget modige i mørket.
De har omringet de ældre mennesker og tager deres vandflasker. Jeg ved ikke om det er fordi jeg råber op, at de stopper, men vi får i hvert fald lov til at passere, med vandflaskerne.
Vejen ud af Logroño er lang og meget kedelig.
Har læst at jeg skal gå langs en hovedvej med flere tankstationer. Fint så er der måske mulighed for at få en gang morgenmad. Men nej, et flere km langt hegn skiller Caminoen fra hovedvejen.
Det specielle ved hegnet er at det er fyldt med tusindvis af kors. Det er pilgrimme, der med pinde, barkstumper og alt hvad de har kunnet finde på stien, har dekoreret hegnet med kors efter kors. Faktisk meget smukt.
Endelig i Navarette er jeg inde i en forretning, for at købe lidt koldt at drikke.
Den unge mand i forretningen spørger hvor jeg kommer fra. Han hjælper mig rygsækken på og ønsker mig en ”Bon Camino”. Skønt. Det fik en til at glemme hans jævnaldrende tidligere på dagen.
Snart er Caminoen omgivet af motorvejsarbejde og de fylder næsten det hele, hele vejen til Najera.
Man føler ind i mellem at man går i vejen, men de er alligevel meget hensynsfulde. En gravemaskine (føreren altså) indstiller arbejdet, så jeg kan komme forbi.
Der bliver passet godt på os
Selv om caminoen i 1087 blev kanoniseret af Europarådet som Europas kulturvej nr. 1. Og der af Europarådet er postet en masse penge i at bevare den og forbedre forholdene for pilgrimmene med vandposter, bænke og renovering af herberg, er der desværre også mange dele der er spoleret p.g.a fremskridtet.
I sin tid var det jo den korteste og mest velegnede og direkte strækning, der blev valgt af pilgrimmene. Og byerne opstod langs den. Broer og veje kom til. Og i vor tid er det så motorvejene der bygges og det betyder så at caminoen flyttes. Eller man er tvunget til at gå langs stærkt trafikerede veje. Meget ubehageligt. Der føler man tit at man er ved at blive blæst omkuld. Men jeg tror ikke, at en eneste lastbil er kørt forbi, uden at chaufføren har vinket til mig eller han har tudet i hornet som hilsen.
Ved bygrænsen til Nájera har den lokale præst, på en mur, skrevet et vers til pilgrimme. Både på spansk og tysk.
Kom til et dejligt herberg 12,30, men der var intet køkken. Spiste til aften sammen med englænderen Tony og spanieren Tony. Den første spenderede en flaske rosevin. Lækkert. Ellers er her ikke så mange jeg kender her. Men jeg kan se Agnes, sammen med to franskmænd.
