Stod tidligt op og var klar til at gå uden morgenmad. Men et kloster giver ikke bare sådan lige slip på én. Vi måtte vente over en halv time inden det behagede abbedissen at låse os ud. Hun var vist lidt mopset.
Vi gik ud af byen og over Dominick’s bro. Den var lang, men der var intet vand under den.
Alle byer, lige meget hvor øde og undseelige de er, har en colaautomat.
Fortsatte til Granon, hvor vi drak Cafe con Lerche ved en underlig lille butik. Kaffe og Qruissant kostede 2e.
Mange stop i dag, men vi var i Belorado lidt over 12, men måtte vente til kl. 13.00 før vi blev lukket ind i et nedlagt teater, der var bygget sammen med kirken.
Indimellem er det lidt svært at være dansker her. Vi er jo meget få.
Agnes møder til gengæld hele tiden nogle landsmænd eller i hvert fald tysk- eller fransk talende. Men jeg skal koncentrere mig mere for at kommunikere. Specielt når jeg bliver træt. Så slår tungen knuder.
Agnes og jeg gik ud og spiste frokost. Sov til middag. Eller rettere jeg skrev til Thomas.
Vi købte ind til aftensmad og gik om i baggården og nød Vino Tinto og vores indkøbte mad. Agnes gav ud på Christian, den blege englænder. Jeg ville nu hellere have brugt lidt på Giovanni, den flottet Italiener, som tog fodbad ved siden af. Han sagde han var i paradis.
Selvom han er blevet væk fra sine venner. Han er nu meget sød ham The Italien Boy. Men det er som om at Agnes altid ignorerer ham. Fordi jeg kan snakke engelsk med ham. Og hun ikke taler engelsk
Senere var vi til pilgrimsmesse og blev velsignet.
Sov ikke om natten. Agnes og den dumme tysker snorkede om kap. Og Franske Pascal pruttede sig gennem natten. Det er første dag vi har mødt Pascal. Han er lidt underlig. Ligner en vagabond. Vidste jeg på det tidspunkt hvad jeg senere hørte om ham, havde jeg nok ikke ignoreret ham. Men han tiggede sig tilsyneladende gennem caminoen og virkede lidt mistænkelig.