Før vi forlod teatret, fik vi rigtig dejlig morgenmad, som man selv skulle lave.
Nem dag i dag. Det gik lidt opad igennem en smuk skov og over bakker med lyng og gyvel. Fantastisk smukt. Og derefter ligeud gennem en enorm nåleskov.
Det trækker op til regn og begynder at dryppe, ligesom vi kommer til klosteret i San Juan de la Ortega. Vi gør et stort nummer ud af at få tildelt en seng og få stemplet vores pas. Og så et iskoldt bad. Klosteret er meget primitivt. Man har startet en renovering engang, men ledningerne hænger stadigt ud af væggene og intet er blevet gjort færdigt.
Vi går på en nærliggende bar for at spise frokost og møder de to irske piger. De vil ikke blive i klosteret, som simpelthen er for ringe. De vil gå videre til Atapuerca.
Agnes og jeg træffer en hurtig beslutning. Går tilbage til klosteret, pakkede vores ting og tilbagelægger de 6 km til Atapuerca i lyntempo. Til et splinternyt og meget lækkert herberg, hvor vi fik de sidste to senge. Vi var faktisk allerede indlogeret da de irske piger kom.
Vi kan jo ikke gøre for, at vi er så hurtige, men jeg så nu ikke at vi overhalede dem. De har også en ide om, at man ikke kan gå forbi en bar, uden at man skal indtage et eller andet alkoholisk. Måske derfor turen er så hård for dem og de altid er så langsomme.
Ikke alle er lige venlige her. En kæmpestor og højtråbende italiener smækker døren i, i hovedet på mig da jeg vil ud og have mit bad. De andre siger til mig at jeg bare skal gå ind, for baderummet er både for mænd og kvinder, men jeg har godt nok ikke meget lyst til at dele det med ham. Så jeg kan godt vente.
Agnes og jeg går lidt uden for byen hvor der er et museumsområde. Der er for nogle år siden fundet nogle Neandertalgrave på egnen. Men de er åbenbart ikke meget for turister her, for der er lukket.
Vi var henvist til at se over hegnet for museet var lukket
Finder en lille forretning hvor vi køber forplejning til i morgen. Og Agnes kikker på sokker. Jeg synes altid hun køber de forkerte og så kan hun alligevel ikke forstå at jeg ikke vil låne. Men jeg vil hellere gå i mine egne. Om de så er sure eller våde, er de bedre end dem hun køber her. Jeg sender en venlig tanke til Friluftslageret i Læssøegade.
Fejrede den gode beslutning med at gå ud og spise på en rigtig dejlig og meget flot restaurant.
Blev inviteret på ’disko’ af en ældre tandløs spanier. Men da jeg ved der ikke er sådan et i byen, er det nemt at afslå med et smil.
Meget forudseende eller måske heldigt sætter jeg Agnes og mine støvler ind i et skab uden for hoveddøren
Sov som et spædbarn.