Det var meget heldigt at støvlerne kom i tørrevejr, for det regnede hele natten. Alle snakkede om lyn og torden, men jeg sov fra det hele.
Men ikke desto mindre kunne vi starte som de første (uden morgenmad), mens de andre stod og forsøgte at tørre deres fodtøj ved kogepladerne i køkkenet.
Det var meget mørkt og svært at finde vej. Vi vidste at vejen er flyttet, da man har anlagt et skydeterræn. Selv om jeg benyttede mit kompas (uden meget held) for vi vild i mørket, men fandt alligevel guiderne og den oprindelige vej over skydebaneterrænet. Heldigvis var der ingen der skød efter os.
Vi havde bestemt at vi ville tage en bus de 8 km gennem Burgos-forstaden. Men p.g.a. Fiesta i byen var alt i byen lukket og kun få busser. Så vi måtte alligevel gå.
Kom med en bus de sidste 4 km. Det føltes egentlig lidt åndssvagt.
Fandt katedralen Helt enorm stor og flot. Meget overvældende. Overdrevent overvældende.
Og indenfor er den også storslående. Der er en masse at se.
Fiestaen i Burgos er et kapitel for sig. Det er et kæmpe marked/fiesta i en enorm park, med høj musik og fulde mennesker. Og en masse svineri. Hvorfor er Spanierne sådan. Alt bliver bare smidt. Både i forretninger, på barer og i parken. Og vi bor lige inde i midten af det hele.
Canadieren Marc Andre har fundet os igen, men jeg tror han er ved at være klar over at vi ikke gider ham. Ikke pænt og min samvittighed plager mig lidt, men Agnes siger at jeg ikke skal spilde min tid på en type som ham. Men så slem er han nu heller ikke.
Larmen fra fiestaen er voldsom og da jeg spørger hospitalieroen hvor længe den ventes at blive ved, beroliger han mig med, at der ventes regn og så skal folk nok forsvinde, så vi kan få vores nattesøvn.
Og ganske rigtigt. Det begynder at regne og folk flygter væk. Står og snakker med Giovanni da Agnes trækker mig væk. Hun vil ind til byen og spise. Vi trækker i vores regnslag og går ind mod centrum. Vi bliver pludselig bevidst om, at vi ligner et par munke og vi går fuldstændig i selvsving, som et par fjantede skoletøser. Går rundt med foldede hænder og messer og synger. Lidt tosset, men det er meget nemt at grine med Agnes.
Alt er virkeligt lukket. Ingen steder at handle og ingen åbne restauranter. Til sidst finder vi en bar, hvor vi kan få en kop te. Men det eneste vi kan få at spise, er en smule flute med skinke. Det må så række for både frokost og aftensmad. Øv.
The plan.
Agnes har lavet en plan. I morgen sover vi længe og bliver i Burgos. Så skal vi nok slippe af med ham Canadieren. Jeg holder for mig selv, at jeg så mister kontakten med Giovanni. Men skidt det er jo heller ikke for at få kontakter, at jeg er her.