Vågner op på campingpladsen til den dejligste morgenmadsbuffet. Det er første gang jeg får en morgenmad, der kan måle sig med den derhjemme.
Endnu en pragtfuld solopgang klokken 6.30 over bjergkæden som vi skal krydse. Kan et stykke forude se en vraltende fyr. Det kan kun være Canadieren.
Vi får hurtigt overhalet ham og lægger snart stor afstand. Selv om det er en hård tur over bjerget Alto de Mostelares. Agnes spurter af sted. Og jeg går også helt godt.
Kommer forbi en kirke der bliver brugt til herberg. Da vi nysgerrigt stikker hovedet indenfor, bliver vi straks budt på kaffe. Her er meget hyggeligt, men det er alt for tidligt at slå lejr.
Videre på vej ser vi et par ’tvillinger’ foran os. Der nøjagtig ens klædt på og har ens oppakning. Og så går de meget sødt med hinanden i hånden. Det viser sig at være et ualmindeligt sympatisk par fra Paris.
Vi ser også en mand der humper af sted foran os. Det er Irske John. Ham fra Zubiri med de dårlige fødder. Først kan jeg ikke kende ham, men han kan huske at det var mig der lånte ham en stok og at jeg er fra Danmark.
Efter at Agnes har hvilet går vi rundt og besøger bl.a. byens kirker. Og et enkelt bar besøg.
Ser Canadieren der tuller rundt alene. Han må bo på samme herberg som os, men jeg har ikke set ham der. Det er lidt synd for ham, men jeg vil hellere have ondt af ham, end gå og være sur og irriteret, når han er for påtrængende.
Agnes og Agnes. Bemærk de to bryster hun bærer på et fadAgnes fortæller historien om den hellige Agnes. Det var noget med at en magtfuld mand bejlede til den unge og meget smukke Agnes. Og for at slippe for ham skærer hun sine bryster af 🙁 .
Som jeg har læst det hed hun vist nok Agathe og mistede brysterne under tortur. Men hvad ved jeg.
Agnes klager over at hun ikke rigtig er på toppen og vist er ved at blive forkølet. Hun er ikke sikker på at hun kan gå i morgen og hun har bedt om lov til blive en dag mere. For en sikkerheds skyld udveksler vi adresser og telefonnumre. For vi ved begge, at selvom Agnes er hurtigere end mig i bjergene, så er jeg mere udholdende. Og hvis hun først lægger sig et par dage. Så ser vi nok ikke hinanden igen. Jeg har trods alt en deadline, hvor hun kan bruge al den tid hun har behov for.
Jeg lover at jeg nok skal vække hende inden jeg går, så vi kan få sagt rigtig farvel.