20/06/2006 Fromista – Carrion de los Condes 20,9km

Tog tidligt af sted kl 6.00, alene. Det var pludseligt lidt underligt og ensomt at gå alene. Men det havde jo hele tiden været meningen. Luften er kølig, fugtig og jeg har gode ben og rygsækken vejer ikke så meget. Tænker på om det at jeg har taget afsked med Agnes gør, at jeg møder Swester Paula igen. Det er mærkeligt som han er sunket i jorden.

Ser nogle mænd gå og samle snegle i store bæreposer.

I de sidste par dage har jeg gået på Mesetaen. D.v.s. højsletten. Her er fuldstændig fladt. Det siges at her er så fladt så man kan se at jorden er rund. Nyder at gå alene, men kan ikke lade være med at tænke på, at det også var hyggeligt at have en at dele det med. Nå, men man kan ikke få det hele.

Når til Carrion før middag. Går lidt rundt i byen og kan ikke rigtig beslutte mig for, om jeg skal gå videre. I en lille park i centrum møder jeg en dansk kvinde fra Ålborg. Hun startede sammen med sin søn og en veninde. Men da hun har fået et dårligt ben, må hun tage bussen et stykke. 

Hun anbefaler mig at overnatte i klosteret hos Clarissaordenen, da det kommunale herberg er rædsomt. Jeg skal skynde mig, for der er ikke mange pladser i klosteret, men de plejer at sige ja til kvinder, der tager caminoen til fods. Så jeg går mod klosteret.

Klosteret

Og hvem finder jeg i en anden lille park ved klosteret. Agnes der står og kalder og vinker. Hun savnede mig da jeg var gået og bestemte sig for at følge efter alligevel.

Vi får vores eget værelse, med et lille rundt vindue. Man fornemmer rigtigt at det er et kloster.

Vi får at vide at vi ikke må henvende os til nonnerne. De må ikke tale, medmindre de beder.

Agnes og jeg går ud og spiser kl. 14.00 efter badet. 8 euro betaler vi for en stor salattallerken, ribben med kartofler, melon +brød +vin. Billigt.

Agnes er heldigvis frisk igen. Så det var vist også falsk alarm med hende.

Vi aftaler at vi vil gå resten af Caminoen sammen og først skilles når vi når til Santiago. Hvor hun vil til Finisterre og jeg vil til Muxia.

Vindue med udsigt

Det er pudsigt, men jeg tvivler ikke et øjeblik på at jeg kan gennemføre det her. Også alene. Min fysiske form er ualmindelig god.

Aftensmad i dag er müslibar og fanta. Vi gemmer vores frokost til i morgen, hvor vi skal gå de første 17 km uden andet end den medbragte forplejning.

Næste

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookie indstillinger
Accept
Privacy & Cookie policy
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Hvem er jeg

Min hjemmeside adresse er: https://jettescamino.dk.

Der er lige p.t ikke mulighed for at efterlade kommentarer på sitet.

 
Save settings
Cookie indstillinger