Da jeg vågnede, var mit ansigt fyldt med myg-stik, eller også var det noget andet.
Mit højre øje var helt lukket. Jeg havde også sovet elendigt. Måske var det straffen for at have syndige tanker i et kloster.
Vi drikker kaffe på den nærmeste bar og derefter af sted og ud af byen.
De første 4 km. gik fint, derefter 14 km. lige ud, af en meget stenet og meget øde markvej. Der er intet, så langt øjet rækker.
Man er nødsaget til at vogte på hvert skridt. En af de hårdeste strækninger endnu.
Der var også en tysk kvinde der var faldet på hovedet. Og flere pilgrimme fortalte den drabelige historie.
Det skete midt på strækningen, hvor der intet er. Ikke andet end nogle få træer, en affaldscontainer (til pilgeraffald) og en enkelt krydsende sti.
Man kunne ikke få fat i en ambulance da hun faldt, så hotelværten i Calzadilla de le Crueza, hvor Agnes og jeg sad og spiste frokost på det tidspunkt, kørte ud og hentede hende. Og fik hende til læge. Hun blev syet tre steder og fik beordret 1 dags hvile. De er altså bare så fantastisk hjælpsomme de spanier.
Vi fortsatte til Ledigos. Mødte de to hollandske piger, Karen og Sasskia. De vil fortsætte til næste by.
Skal vi gå med? Nej, vi vil lige se på landsbyen her og herberget først. Finder at herberget er rigtig dejligt og nyrenoveret.
De har restaurant/bar. Vi får et dejligt dobbeltværelse med et lækkert badeværelse ved siden af. Det er næsten som at bo på hotel. Og der er endda en stor sovesal, hvor vi opdager at den Franske Pascal er indkvarteret. Det er underligt som at han kan komme ind alle steder, når han aldrig har nogen penge.
Vi fik en sodavand, en kæmpe gang salat med brød og et glas rødvin til 3,7e.
Indtager den dejlige gårdhave. Agnes får en middagslur og jeg skriver dagbog. Jeg er ikke så flink til at skrive, når jeg går med Agnes og jeg er så bange for at jeg skal glemme noget.
Der er sørme også en computer, så jeg kan sende en mail hjem.
Hej Alle
Saa er jeg naaet midtvejs. Utroligt saa hurtigt tiden gaar. Det foeles slet ikke saa haardt det at gaa, men varmen er streng. Vi har haft nogle dage med skyer , blaest og en smule regn. Det var meget behageligt, men nu bager solen igen. Dagene ligner egentlig hinanden her, den store forskel er naturen. Man har bevaeget sig over smukke bjerge, vild natur, enorme oliven og vinmarken til Mesetaen. Hoejsletten der er daekket af uendelige kornmarker, saa langt oejet raekker.
Man staar tidligt op naar det er saa varmt. Helst foer 5.30 og det er bare med at komme hurtigt afsted. De foerste par timer tilbagelaegges nogle kilometer inden man finder en aaben bar hvor morgenkaffen kan indtages. Men det er fint nok. Efter kl. 13.00 er det for varmt at gaa, hvis der ikke er nogen skygge. Saadan var det f. eks. i dag. De foerste 4 km gik fint gennem dejlig bevoksning. Derefter 14 km ud i et paa en meget stenet markvej, hvor der ikke er andet at se end kornmarker, saa langt oejet raekker. Eneste afbraek er naar de cyklende Pelegrinos kommer droenende og man maa springe for livet.
Naar man er naaet frem til dagens maal, har fundet et herberg og en seng drejer det sig kun om at faa et bad. Og de fleste steder har der faktisk vaeret varmt vand. Herligt. Saa er der toej der skal vaskes. Naeste dags rute skal planlaegges. Man skal hele tiden taenke paa forplejning en dag frem, for det er ikke alle smaa flaekker der har en Autoservicio ( der gik et stykke tid foer jeg fandt ud af, at det var et supermarked og ikke et autovaerksted).
Og alt er lukket ned fra over middag til 17-18 tiden. Men det betyder saa bare, at man altid gaar rundt med lidt gammelt broed i rygsaekken, for alle tilfaeldes skyld. Til gengaeld, kan man saa glaede sig over, at man om aftenen kan faa en treretters pilgrimsmenu med roedvin til for ca 10 euro.
Jeg har bare oplevet saa utroligt meget allerede, men det maa vente til jeg kommer hjem. Der er altid rift om internetadgangen paa de forskellige hostals. De ser helst ikke man sidder her mere end et kvarter. Har taget ca. 800 billeder allerede saa der er noget at vise frem og jeg har meget tilbage at opleve endnu.
Og Lone, jeg boede ogsaa ude i traehuset i Burgos og der var fiesta i byen. Og det foregik selvfoelgelig i parken. Magen til larm og svineri. Heldigvis begyndte det at regne om aftenen saa det sluttede ikke saa sent. Vi fik da sovet lidt.
Helbredet er fint. Jeg har stadig ingen vabler. Til gengaeld har jeg faaet en masse insektstik saa jeg er haevet op i den ene side af hovedet, men det er forhaabentlig ovre i morgen.
Jeg ved ikke om jeg har naevnt det foer, men jeg har skiftet foelgeskab nogle gange hernede. Fra en Oestrisk vegetarianer, til en paatraengende Canadier og en enorm flot fyr fra Venezia og nu til en rigtig soed pige fra Oestrig. Vi er jaevnaldrende og gaar godt sammen. Og saa har vi det utrolig morsomt. Jeg havde jo ellers besluttet mig for at gaa alene, men det kan man simpelthen ikke faa lov til. Det er jo de samme mennesker man moeder hele tiden. Saa man foeler sig naesten som en hel familie, selv om man ikke altid kan forstaa hinanden. Men som I kan hoere har jeg det godt. Farvel og paa gensyn
Hilsen Jette
Der er ingen forretninger i byen og vi klager vores nød til herbergets ejer. Hun smiler bare og vinker os ind i et baglokale bag baren. Og der kunne vi købe alt hvad vi ønsker til forplejning til i morgen.
Fik pilgrimsmenu til aften. Alletiders sted.
Ved middagen starter den sædvanlige spørgerunde, når man er sammen med kvinder på caminoen.
“Jeg går for at komme over en skilsmisse – Jeg går fordi jeg mistede min far – Jeg går fordi jeg har dårligt hjerte – Jeg går fordi jeg fik kræft osv.” Og så ser de alle på mig og spørger meget højtideligt. “Hvorfor går du?”
I dag må jeg indrømme at jeg blev lidt irriteret, så jeg svarede “Jeg går fordi jeg kan”. Så var den samtale lukket.