Hver morgen forlades en by altid til lyden af hundeglammen i det fjerne.
Der blev drukket morgenkaffe et par gange.
Anden gang delte vi en croissant. Den var meget fed og jeg fik ondt i maven.
Holdt pause senere med Saskia og Karen. Drak te og cola. Det hjalp lidt på maven. Og jeg var klar igen,
Saskia og Karen som har gået fra Holland, har krydset 2000km grænsen. Afsindigt flot. Det skal fejres.
John er her også og Birgit fra Tyskland. Og Melissa og Thomas. Vist nok belgiske. De er næsten et kapitel for sig. De er fulgt med et par dage, men det er først her, vi får snakket.
Thomas har forsøgt selvmord en gang. Han skød sig op gennem hovedet. Derfor er han lidt deform og han taler dårligt. Ligesom hans syn ikke er for godt. Jeg kunne ikke få mig selv til at filme ham. Det samme gør sig gældende for Melissa. Hun går med krykker. Fik amputeret det ene ben som barn. Har gået dele af Caminoen to gange og vil tage den sidste del nu.
Men hun faldt i dag. Voldsomt. Lidt foran mig. Vi var mange der løb til for at hjælpe. Hun ville selv komme op og sagde at der intet var galt. Men jeg kunne se på hende at det var slemt. Hvor jeg dog håber at hun gennemfører. Men det er meget svært for hende.
Efter aftensmaden gik jeg til messe i den lokale, sammen med Saskia, Karen og Agnes. Det var Gregoriansk denne gang. Så vi skulle ikke rejse os op så mange gange, som hos Benediktinerne. Desværre sad der en kvindelig pilgrim på rækken foran, med en noget mærkværdig adfærd og Karen brød hulkende sammen. (Af grin). Og hun måtte styrte ud af kirken.
Alt i alt, en rigtig dejlig og meget social dag og et rigtig godt alberge. Jeg frøs bare om natten. Vi drak igen Orejo de hierbas. Jeg begynder at kunne lide det.