Starter tidligt næste morgen. Det er vigtigt at komme foran alle de unge mennesker.
Heldigvis er der en bar der har tidligt åben og vi får vores morgenkaffe.
Der er ingen offentlige toiletter i Spanien. Jeg har i hvert fald ikke set nogen. Og alt er lukket her til morgen. Så det er med at få benene på nakken og komme væk fra centrum, så man kan finde en hæk man kan gemme sig bag. Men hva’ fan’ hundene gør det jo hele tiden.
Kommer til en lille by hvor vi føler trang til en ekstra gang morgenmad. Men alt er udsolgt.
Årsagen er de unge mennesker. De er åbenbart kommet hertil i bus fra Ponferrada, så de er kommet foran os. De fylder voldsomt meget og larmer. Men deres lærere er meget flinke. Vi hilste på dem på herberget og de har nogle poster på vejen med melon og drikkevarer. Da de kender os, deler de også ud til os. Men det ødelægger lidt af oplevelsen at gå sammen med den store flok.
Vi var på besøg ved en bonde, der havde et skilt ude ved stien. Han tilbød vand, kaffe m.m. Vi bad om et glas vand og fik en stor flaske aftappet vand og to plastikglas
Hvor det ene var revnet. Og de var bestemt ikke rene.
Og så forlangte han bagefter 1,5e for vandet. Selvom vi havde brugt ½ time på at lade som om vi forstod ham, da han fortalte sin livshistorie.
Gik gennem et nyt vindistrikt. Biertzo.
Hvorfor går det hele tiden ned, når det altid går op igen. (En meget begavet betragtning)
Kom til Villafraca del Bierzo og fik en seng i det første alberge. Det var et kommunalt alberge.
Udmærket, men næste gang, hvis der bliver en næste, så vil jeg bo lidt længere op ved Jesús Jato. I hans private alberge. Vi var der oppe for at se efter Karen og Saskia, men de var der ikke. Men her virkede meget hyggeligt.
Over en Kas Bitter i Bar Camino Santiago i Villafranca udbryder Agnes, ”Wie schön Pilger zu sein“. Det var her vi fandt ud af den manglende spiritus. Men man kan åbenbart blive beruset af ingen ting på caminoen.